Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristian B. R. Aars: Sjælen og legemet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
312
slig som de var vakte ved og i cellevævet) og ved en legemstilstand,
ved atomernes mekanik.
Omvendt lar den selvfølgelig enhver legemstilstand eller forandring
også være bestemt både ved sjælstilstande (tanker, følelse, vilje) og
ved mekaniken og dens love.
Det rigtige her er det, at nd fra parallellæren må hver
sjælstilstand og dens tilsvarende legemstilstand have hvert fnug av årsag
fælles. Enten ligger derfor årsagen til al forandring (sjælelig som
legemlig) alene i mekaniken, eller alene i det sjælelige, eller den ligger
begge steder som her fremstillet.
Rigtignok vilde parallellæren ved at trække de her anviste
konsekvenser fornegte sit udgangspunkt, som er, at fysisk forandring bare
kan skyldes mekanisk årsag. Derfor findes ingen anden konsekvent
parallellære end den materialistiske på den ene side, spiritualismen på
den anden.
Alle disse systemer er metafysiske systemer. Deres metafysiske
ret skal ikke her drøftes. Men vi vil mod dem få lov til at fastholde,
at til brug ved erfaringen er de endnu, og bliver sikkert endnu
længe, ganske uskikket. Til empirisk brug vrager vi selv det
sidste av dem av den simple grund, at intet i verden endnu
tyder på, at alle fysiske forandringer i lige grad er sjælelig
og mekanisk bestemte. Man sammenligne en skuespillers optræden
under latter og gråd, smerte og jubel, med vindens blæst henover
jordskorpen.
Desuden er da parallelideen opløst i samme øieblik, samarbeidet
er åbnet. Der bliver ikke længer tilbage nogen grund for at holde
linjerne parallele, al den stund samarbeidet er åbnet. Den faktiske
virkelighed bliver så alligevel en resultant av forsk] ellige
virksomheds-systemer. Da bliver der brug for det længe banlyste ord
vekselvirkning. Istedenfor billedet av parallelerne opdukker billedet av
lodrette vinkler av to krydsende systemer.
Lad os sammenfatte resultatet.
Udgangspunktet var trang til anskuelighed. Det var ikke let at
forestille sig „en sjæl som vished, og som ikke havde noget legeme".
Så skulde man bøde på det, og kom til en parallellære som næsten
hverken lod sig anskue eller tænke. Og så har vi i anskuelighedens
navn nedlagt protest og fordret vekselvirkningen gjenindsat i dens
fulde rettigheder. Ikke om to slags gjenstande, to „substanser" har
der i denne opsats været tale, men om krydsning av to virkemåder.
Mit mål har været at fastslå, at denne sidste udtryksmåde til datum
er den eneste i sandhed empiriske.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
