Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristian B. R. Aars: Sjælen og legemet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
311
]ige er samtidigt. At altså bevægelsen i hjernen og den tilsvarende
tanke er samtidige. Altid vender jo spørgsmålet tilbage: hvorledes
forholder den foregående hjernebevægelse sig til den nuværende tanke,
og den nuværende tanke sig til den følgende bevægelse, f. eks. den
følgende tale. Dette frygtelig reelle og empiriske spørgsmål bliver
man ikke kvit ved at jage det væk med pisken.
Det er sagt før. At det sjælelige viser sig helt og holdent
av-hængigt av det legemlige. De lærere som nægter dette på det ivrigste
i sine metafysiske (tredje og fjerde klasses) teorier, tror det nu
alligevel; til brug indenfor virkeligheden tror de det. Og det kan
ikke blive anderledes. Jeg skal gjenta det, som ovenfor er sagt,
kanske lidt ændret. Består den såkaldte parallelisme helt og fuldt, er
der mellem de samtidige legems og sjælstilstande et ubrydeligt
funktionelt avhængighedsforhold (mathematice), da er disse samtidige legems
og sjælstilstande således sammenbundne, at de har årsager fælles.
Hvert støvgran av en årsag har de fælles. Ellers vilde al tale
om, at de nødvendig modsvarer hinanden o. s. v., blive den vildeste
leg med ord, og det, der var ment som matematisk tankegang, vilde
blive en matematiserende komedie, parodi.
Så står det da fast, at sjælslivet er på de mangfoldigste måder
avhængigt av den mekaniske lovmæssighed.
Der står nu tre veie åbne til at redde sjælslivets
virkelige selvstændighed og selvrådighed for den, som er overbevist om
denne, gjennemtrængt av følelsen av den. Den ene ligner den før
omtalte, hvor den mekaniske lovmæssighed havde en sjælelig bagside.
Men den får tage konkretere, fastere form. Den siger da: Bare
for os ser det ud, som om den fysiske, legemlige verden på ethvert
punkt var bestemt ved mekanikens formelle love alene. I
virkeligheden er omvendt hver eneste fysisk begivenhed på en
for os ubegribelig måde bestemt- av sjælelige processer, som måske
aldrig vil udgrundes, og av dem alene. Denne opfatning, som har
navn av „den spiritualistiske", kommer ikke let i strid med
virkeligheden, fordi den renoncerer på forklaring og trækker sig gruelig langt
tilbage fra virkeligheden, som neppe kan nå den eller følge den. Men
den er rar. For os, siger den, ser det ud som om den fysiske verden
på ethvert punkt var bestemt mekanisk. Men netop for os, av os
er der til datum ikke leveret noget bevis på gjennemgående mekanisk
lovmæssighed.
Den anden vei er lidt anderledes. Den lar enhver s j æls tils tan d
være bestemt både ved en foregående sjælstilstand (tanker, følelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
