Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mac Coll Malcolm: Til belysning af det armeniske spørgsmaal - II. En kristens vidnesbyrd mod en muhamedaner gjælder ikke - III. Det er de kristne forbudt at besidde vaaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
321
Desuden har kadien, der præsiderer ved disse domstole som en af
dommerne, myndighed til at udelukke kristne vidner, enten ved at
paakalde Sher’eat (o: den religiøse lov) eller ved at oversende sagen
til MeJcJcemeh, en domstol, som er under Scheik-ial-Islam’s jurisdiktion,
hvor kristne vidner ikke accepteres.
Vicekonsul Rassam skriver fra Armenien til lord Lyons (1867):
„Der er imidlertid to ting, som muhamedanerne aldrig kan gaa
ind paa: at reise sig for en kristen og i Mekkemeh at acceptere en
kristens vidnesbyrd mod en muhamedaner. Det er religiøse dogmer,
som aldrig vil forandres, med mindre denne religion forsvinder og
erstattes af en anden. Jeg har forelagt dette spørgsmaal for juridiske
doctores, og de siger: „Det er religiøse dogmer, og om selve sultanen
vilde gjøre en forandring, saa vilde den muhamedanske befolkning
ikke adlyde ham" ; og de har tilføiet, at et saadant skridt kunde
medføre et oprør.
Konsul Clifford Lloyd siger (1890), idet. han opregner alle
armeniernes ankeposter: „Den.tredie grund til klage er den ulighed,
hvormed justisen udøves og den mangel paa agtelse, som vises de kristne
af den udøvende magt og lovens haandhævere. Dette er vel kjendt
af alle, som nøiagtig har undersøgt de kurdistanske forholde; som
eksempel kan jeg anføre den kjendsgjerning, at, trods alle de
voldshandlinger, de kristne ifjor var udsat for i provinsen Erzerum, saa er
der hidtil ikke bleven straffet en eneste.
Enhver dom var umulig, da det kristne vidne paa forhaand var
udelukket. Derimod er en simpel anklage uden beviser og ed, der
kommer fra en muselman, tilstrækkelig til at faa en kristen dømt til
fængsel eller døden. Dette er vel at merke de normale forholde i den
kristne befolkning.
III. Det er de kristne forbudt at besidde vaaben.
En anden bestemmelse i Islams hellige lov forbyder de kristne
at besidde vaaben — hvad der forøvrigt er bekjendt nok; sultanen
forpligtede sig ved Parisertraktaten 1856 til i denne henseende at
stille de kristne paa lige fod med sine muhamedanske undersaatter;
men dette er, ligesom alle sultanens løfter om forbedring af sine kristne
undersaatters kaar, fremdeles kun et dødt bogstav. Paa
Berlinerkongressen foreslog Tyskland, Frankrige, Østerrige, Rusland og Italien
at kræve af sultanen gjennemførelsen af den traktat, ifølge hvilken
han havde forpligtet sig til at tillade de kristne at bære vaaben.
Lord Derby modsatte sig kraftig dette retfærdige forlangende af den
grund, at, dersom de kristne var bevæbnede, „vilde en kollision være
21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
