Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mac Coll Malcolm: Til belysning af det armeniske spørgsmaal - III. Det er de kristne forbudt at besidde vaaben - IV. Gjestevenlighedens skat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322
uundgaaelig", og under paaskud af at undgaa en konflikt forblev de
kristne vaabenløse og svage, i de muselmanske vaabens vold!
De andre magter handlede uden lord Derby. Da sultanen ikke
vidste, hvad han skulde gjøre, apellerede han til ScheiJc-ul-Islam (o: den
øverste domstol, uden hvilken sultanen ingen forandring kan gjøre i
den hellige lov). For at give sin afgjørelse større høitidelighed
sammenkaldte Scheik-ul-Islam Ulema’erne. Og saa offentliggjorde de sin
uomstødelige fetva mod de kristnes væbning og angav som grund, at
den hellige og uforanderlige lov forbød det — dette foregik i 1877
under stormagternes konference i Constantinopel.
Sultanens armeniske undersaatter er altsaa ganske forsvarsløse,
som en faarehjord omgivet af ulve. Domstolene er saagodt som
lukkede for dem, og forbudet mod at bære vaaben berøver dem
endycler-ligere ethvert middel til at verge sig. Følgende uddrag af konsul
Clifford Lloyds depecher til den engelske ambassadør i Constantinopel,
dateret Erzerum d. 29de april 1890, beskriver i faa ord armeniernes
almindelige liv.
„Man venter i et land som dette at finde lighed; men
ulykkeligvis er kurderne, der er bevæbnede og tøilesløse, næsten i alle tilfælde
de angribende, og armenierne, der er uden beskyttelse og vaaben,
offrene."
Skjønt det er en velkjendt sag, at kurderne lever af bytte, de
gjør hos de kristne, saa gjør tyrkerne dog ingen anstrengelse for at
afvæbne røverne eller beskytte de kristne.
IV. Gjesteven lighedens skat.
En anden bestemmelse i den hellige lov, der har været
gjennemført af enhver muselmansk regjering ligefia Jerusalems indtagelse af
Kalifen Omar i det herrens aar 637, er gazdalik eller
gjestevenlig-hedens skat. Enhver af sultanens undersaatter, som er huseier, er
ifølge loven forpligtet til at yde enhver muhamedansk reisende eller
funktionær tre dages gratis gjestevenlighed, dersom han forlanger
det, hvad enten han er pascha eller tigger. Den ulykkelige kristne
er da næsten aldrig fri for disse uforskammede gjester, som altid
vælger de bedste huse i byen eller landsbyen og husets bedste
værelser og retter og behandler eieren og hans familje som slaver. Den
hellige lov tillader ikke udtrykkelig de fornærmelser, der paaføres
kvinderne i de kristelige huse, men den forbyder dem ikke heller.
Og da nu den menneskelige natur er, som den er, og da muselmanen
betragter den forhadte kristne som sit naturlige bj^tte, regnes
kvinderne med til de glæder, som bør ledsage denne nødtvungne
gjestfri-hed. Naar natten falder paa, blir mændene sendte ud af huset, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
