Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mac Coll Malcolm: Til belysning af det armeniske spørgsmaal - IV. Gjestevenlighedens skat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
325
til fordel for landsby høvdingen, anbragte kjeltringen ham et saadant
slag, at han faldt om næsten uden bevidsthed. Høvdingen blev
bundet til en pæl, og hans rytter bød ham, med pisken i haand at spise
hø; den ulykkelige kristne forsøgte uden at gjøre modstand, forskræmt
som han var og vædende høet med sine taarer, at udføre denne
brutale ordre og tog nogle høstraa mellem tænderne. Man maa erindre,
at denne landsbyhøvding var en betydelig person, hvem regjeringen
betror at indkræve de aarlige skatte, der i gjennemsnit beløber sig til
200000 pjastre; imidlertid vovede han ikke at ytre en klage over
denne sørgelige behandling; thi han frygtede politimandens hevn, eller
rettere sagt den korporations, som politimanden hørte til".
Lad os nu gaa 14 aar frem i tiden og se, hvorledes det for
øieblikket gaar for sig i det asiatiske Tyrki og specielt i Armenien.
Den 30te januar 1891 skriver Mr. Hamp son, britisk konsul i Erzerum:
„Tredive ridende politibetjente havde om natten været logerede i
en liden armenisk landsby, som bestaar af ti huse, og som ligger
nogle timer fra Bitlis. Fire af dem boede hos en ung gift armenier.
Da denne hørte dem sammensverge sig mod hans hustrus ære, sendte
han hende hemmelig bort til en nabo. Da zaptischerne erfarede denne
flugt, befalede de manden at sencle bud efter hustruen; han negtede;
de slog ham. Han reddede sig ind i en nabos hus; men to dage
efter døde han som følge af voldshandlingerne. Fire læger, tre
tyrkere og en kristen undersøgte liget, og den kristne læge havde mod til,
trods de tyrkiske erklæringer, at bevidne dødens virkelige aarsag.
I de huse, som beboedes af de andre zaptischer, flk de sin vilje
uden modstand".
Jeg beder læseren lægge merke til den sidste sætning: uden
modstand; modstand betyder nemlig døden for mændene og rimeligvis
for kvinderne ogsaa.
I en rapport fra en anden britisk vicekonsul, dateret 14de febr.
1891 finder jeg følgende passus: „Jeg erfarer, at den 7de i denne
maaned en søn af Bitlis gouvernør Ali Bey, ledsaget af firti tscherkessiske
zaptischer, begav sig til en armenisk landsby, Hormuz, og tilbragte natten
i en vis Kaschik’s hus; denne mand blev mishandlet, fordi han vilde
verge om sin ære, og han døde af sine saar."
En tyrkisk embedsmands søn i en af disse rædselsscener; han
tar med sig 40 tscherkessere, der bærer sultanens uniform som ordenens
haandhævere; de tilbringer natten i en kristen mands hus, og denne
blir slaaet tildøde, fordi han vover at verge sin familjes kvinder mod
de gemeneste fornærmelser!
Den 7de marts 1891 skriver den britiske konsul i Erzerum føl-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
