Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mac Coll Malcolm: Til belysning af det armeniske spørgsmaal - VI. Hvem er ansvarlig for massakrene i Armenien?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334
den tyrkiske gouvernør, hvad man kan se af følgende indberetning til
Sir W. White fra Clifford Lloyd.
Erzerum 1ste oktober 1890.
Sir.
„Siden min sidste depesche af 21de august beklager jeg at maatte
meddele Dem, at de armeniske bønder fra Passen-sletten og
Alishgird-dalen har lidt grusomt under sine kurdiske naboers anfald. Jeg har
grund til at tro, at alle de krisne landsbyer paa Passen-sletten er
blevne plyndrede: idetmindste 2228 faar, 754 kjør, 20 heste og 31
æsler er blevne bortførte til bjergene. Man forsikrer mig, at de
mu-selmanske landsbyer gaar ganske fri for disse plyndringer.
Jeg havde ogsaa en lang samtale med generalgouvernøren
ianledning disse begivenheder, og Hans excellence meddeler mig, at han
for øieblikket har tropper paa stedet, og han skal gjøre alt for at
arrestere de kurdiske røvere og fratage dem deres bytte."
Tre eller fem kurdere blev arresterede af hensyn til hen britiske
konsuls henvendelse, men naturligvis satte i frihed, da konsulen var
borte.
Den anden akt i dette drama var kurdernes organisation til formelig
militærstyrke, det vil sige kavalleri; hvert regiment fik navn efter den
stamme, det tilhørte. — Disse regimenter kaldes nu under et Hcimidié.
Den britiske konsul i Armenien, saavelsom den britiske ambassadør i
Constantinopel havde begge en mistanke om, at denne plan til at
organisere de kurdiske røvere og snigmordere til et regelmæssigt
kavalleri-korps skjulte en uhyggelig hensigt. De meddelte sin mistanke og sin
frygt til den engelske regjering. Det var haardt nok i forveien for
de kristne at leve under de kurdiske vagabonders tyranni. Men nu
blir med engang enhver modstand mod kurderne betragtet som oprør
mod sultanen.
Idet den britiske ambassadør sender den første meddelelse om
denne plan til The Foreign office, tilføier han: „Vi er endnu ikke
tilstrækkelig underrettede om denne plan, som jeg personlig ser paa
med skræk." Dette er dateret 24de febr. 1891. Fire dage efter
skriver konsulen i Erzerum til ambassadøren følgende vigtige depesshe.
Erzerum, 28de febr. 1891.
„Som jeg allerede tidligere har havt den ære at meddele Deres
Eksellence, betragtes kurdernes væbning her med den største uro. Denne
uro øges endmere ved kurdernes egen optræden; thi mange af dem
siger aabent, at de er bleven organiserede for at tilintetgjøre arme-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
