Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mac Coll Malcolm: Til belysning af det armeniske spørgsmaal - VI. Hvem er ansvarlig for massakrene i Armenien?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
333
beretninger fra 1891—92 tilstrækkelig mange afsløringer til at vise, at
sultanen og hans ministre allerede i 1890 havde begyndt at lægge planer
foren af disse periodiske massenedsablinger af kristne, som hører til
sultanernes traditionelle politik, og som i de sidste 60 aar, mere eller
mindre regelmæssig, har gjentaget sig med mellemrum af ti aar.
Grækenlands, Serbiens, Rumæniens, Bulgariens, Bosniens og Herzegovinas
selvstændighed, der har befriet størstedelen af den kristne befolkning
fra sultanens herredømme, har i høi grad indskrænket muligheden, for
nedsablingerne, og de gjentar sig derfor nu kun gjennemsnitlig hvert
sextende aar.
Lad os nu se lidt paa nogle foruroligende varsler, som de
engelske konsuler meddelte os allerede i 1890. Paa den tid begyndte
kurderne med mere end vanlig vildhed at anfalde, plyndre og myrde
de kristne under medskyldighed af de tyrkiske autoriteter, da de
overalt i provinsen aabenlyst erklærede (cfr. sir Clifford Lloyds
indberetning) „at deres handlinger billigedes af den tyrkiske regjering."
Kurderne blev opmuntrede, ikke blot til at plyndre, men endogsaa til at
opbrænde den grøde, som de ikke kunde bære med sig. Man eggede
dem ikke blot til at voldtage kvinderne og kvæle mændene for at
til-fredstille sit skjændige begjær, men man lærte dem ogsaa, at sultanens
regjering brød sig saa lidet om de kristnes liv, at en
kvilken-somhelst muselman ustraffet kunde berøve dem det. Her er to
exempler, som er indberettede af den engelske konsul i Erzerum. Forrige
søndag, den 10de mai blev den armeniske landsby Kinprekevi’s
høvding myrdet i Passen, otte engelske mil fra Erzerum, rammet i hovedet
af en kugle, medens han sad rolig i sit hus og ikke tænkte paa fare.
Samme dag vandrede en armenisk bonde paa sletten ved Amadan,.
en landsby, som ligger to timer herfra, da en tyrker kom ridende lige
paa ham, og ikke fornøiet med at have redet ham overende lod han
sin hest trampe paa ham, med den følge, at han nogen tid efter døde
i hospitalet paa grund af mishandlingen.
For at faa den britiske konsul til at tie, lod man, som man førte
disse forbrydere for retten. Ved den første forbrydelse kunde man
ikke finde noget vidne, forøveren af den anden blev sat i fængsel, men
straks derpaa løsladt af mangel paa vidne, det vil sige tyrkisk vidne..
Disse tilfælde er vel at merke kun exempler, tagne paa lykke
og fromme, under en almindelig terrorisme. Ifølge den britiske konsul
er denne terrorisme i Erzerum drevet til den yderlighed, at de kristne
indbyggere ikke vover at gaa fra den ene landsby til den anden, om
den kun ligger i en times afstand fra byen, medmindre de er tre-fire
i følge. Dette rædselsherredømme er begyndt under medskyldighed af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
