Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Conrad Alberti: Gallien i Paris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
337
Selskabslivet former sig efter engelsk mønster, five o’cloeh tea blir
dets brændepunkt. Overalt drikker man godt ale istedetfor slet
rødvin. Theatret germaniseres ganske i det ydre: i operaen er
herrerne ikke længere nødte til at gaa med kjole, heller ikke i parket
i theatre français, og paa alle theatre iscenesætter man efter
Mei-ningernes model. I herremoder er London toneangivende, og snart
vil ogsaa, takket være den rasende udbredelse af bicyclesporten og
den korte, delte kjole, ogsaa damemoderne bestemmes derfra. I
det økonomiske liv hersker den internationale storkapitalisme, som
bekjæmpes lidenskabelig af Karl Marx’s aand. Paris er blevet
borgerlig eller — som de svundne tiders lovprisere udtrykker sig
— pøbelagtig. Man ikke bare sparer, man regner ogsaa.
Nationalformuens tab ved børs- og griinder-svindel er enorm; rentefoden
synker stadig, exporten aftager. Den aandelige export endnu mere
end varehandelen. Chauvinismen blir stadig sterkere i det
fremmede kulturliv. Franskmændene ved nok, hvorfor de hader Bismark
saa grundig: mindre paa grund af de to tabte provinser end for
den tabte dirigentstilling i verdenskoncerten. Ubevidst, ja mod
franskmændenes vilje, er dagens strømning i Paris kosmopolitisk
med tydelig fremtrædende germanisk tone. Men det vilde være
utroligt, om den franske aand, som i narhundreder beherskede
verden uden rivaler, uden modstand skulde finde sig i at blive saaledes
trængt tilbage.
For nogle aar tilbage, da den kosmopolitiske bevægelse tog
sin begyndelse, begyndte ogsaa den naturlige reaktion at gjøre sig
gjældende; ordet „fransk" sagde ikke nok for franskmændene;
det omfattede en blanding af galliske, frankiske, romerske, græske
elementer, det betød ikke en helhed, ikke noget oprindeligt. Det hele
ensemble af moderne understrømninger mødtes: trang til
oprindelighed, trang til psycho-fysiologisk analyse, tilbøielighed til at
forklare alt ud af racebegrebet og til at stille dette begreb foran alle
kulturbestræbelser. Saaledes opstod den galliske tic; alt i Paris
blev pludselig gallisk, ikke længer bare hanen. De unge levemænd
følte sig hos Paillard eller i operafoyeren som direkte ætlinger
af Brennus og Vercin’getorix og cancandanserinderne i
Moulin-Ro uge kastede som nye druidiske prestinder benene dobbelt saa
høit. Ogsaa kunst og litteratur skulde være gallisk. Denne
interessante bevægelse havde kun én skyggeside, at ingen var saa
ganske paa det rene med, hvad „gallisk" i grunden er, og hvorledes
det galliske væsen yttrer sig.
En djærv lystighed, som ikke er ræd for vovede ting, en sterk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
