Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Litteratur - Gerhard Gran: Arne Garborg: Haugtussa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•361
og Joli ho snur;
lat gaa det paa Kar, lat gaa det paa Spræng!
No gjeng det paa rette Maate.
Til Vaars, kven veit, stend ein annan dans;
hei! det skal bli Stell,
hei! det skal bli Smell,
ja daa skal me leika forutan Stans
aa du, saa glade og kaate.
Og rundt dei sviv
i laage Rom
med Hopp og Hiv
og Fele-Ljom,
og G-uten rak
i faste Tak
si staute Gjente svingar.
Dei stormar paa
med Kast og Spend
fraa Kraa til Kraa
saa Duren stend,
og Drengen blid
med Drosi si
mn sæle Hjaasvæv’ tingar.
Men Gjenta vår
med Smil og Spott
gjev snøgge Svar
til Glis og Laatt;
Og Øle renn,
og Bio de brenn,
og Slaatten kved og klingar.
Det ikke mindst overraskende ved „Haugtussa" er det, at Garborg
her pludselig afslører sig som den store versekunstner; det er ikke
at undres paa, at man allerede hører om, at vore komponister ruster
sig til at låve melodier til disse digte; thi de musikalske motiver
ligger her formelig bare og venter paa at blive benyttede. Fortællingen
kan i metrisk henseende betragtes som et rent Hdttcital, forsaavidt
som næsten alle tænkelige versemaal her er samlede, ligetil det gamle
oldnorske, firstavede kviöuhått. Enkelte steder er klangen af ordene
saa væsentlig, at tanken og meningen blir ligegyldig, stemningen væk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
