Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Litteratur - Gerhard Gran: Arne Garborg: Haugtussa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•360
— Alt er burte. I Skodda sansar
ho just som ein Skimt av kvervande svansar.
Hun er fri.
’-i’-
Dette er den enkle, gamle og evig nye, fabel i Garborgs sidste
bog; men ud af dette motiv voxer der en bugnende rigdom af
episoder, af natursyn,- af scener fra folkets liv, af eventyr og sagn.
Intetsteds er naturen borte, i hvert eneste af disse digte er den tilstede,
nævnt eller unævnt; og den er der ikke som naturskildringer,
ikke som indtryk af en forfatter, der har megen natursans; men
den er eier indenifra; selve jordsjælen, selve den j æder ske
jordsjæl aander gjennem hele verket; Veslemey er selv en del af denne
natur, hun er det organ, gjennem hvilket den aabenbarer sig; og den
aabenbarer sig i alle skikkelser, ved dag og ved nat. med høi himmel
og tindrende solskin, og i taage, naar den tunge luft hænger vaadt
over hovedet og alt er, som det laa paa havsens bund, i vinter, naar
frosten knirker i alle fuger eller snestormen løser alle naturens
kræfter, i Nedre-Jæderens myrer og brune lyngsletter, i Øvre-Jæderens
forrevne og vilde klipper. — Garborg har her givet os et stykke Norge
eller rettere tvunget det til at give sig saa rigt og saa levende, som
det før kun har lykkedes ham paa enkelte steder i „Fred".
Ikke paa baggrund af, men inde i denne natur lever da folkene,
hvad enten de er i huset eller ude. om det er vinter, og de jages
sammen til hygge omkring ovnen feller de samles til vild moro i laget,
paa marken i slaatten eller tilfjelds paa sætersti. Til hver nuance har
Garborg sin melodi, som lige fra det første anslag tryller os ind i
stemningen; hør den idyllisk-hyggelige tone i disse vers:
Dei hev gjort fraa seg i Ivjøk og Fjose,
men d’er for tidleg aa kveikja Ljose.
Lars Dreng maa stulla i Stall ei Stund.
Ho Mor, ho tek seg sin Skomingsblund.
Daa inn dei tuslar fraa andre Garden
han litle Per og ho snilde Maren.
Det er so varmt i den logne Kraa,
og no dei Sogur vil høira paa.
Eller den vilde fart i disse:
Aa hei, lat oss dansa, med Dansen gjeng!
no Soli ho snur,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
