Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Worm Müller: „I skulle aldeles intet sverge“ - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•372
Som sagt — jeg ansaa dette for noget vis-vas. Men netop,
derfor vilde det være en ære for mig at vinde denne post. Vi
satte os straks til at formulere vidnespørgsmaalene; det gjaldt
naturligvis at gaa listig tilverks, og jeg husker endnu, hvorledes vi
flere gange smilte einverstanden til hinanden, naar en af os havde
fundet en særlig snedig vending. Vidnerne var tre af hans kolleger,,
to mandlige, som jeg ikke længer erindrer, hvad hed, og en dame,,
jomfru Emma Velde. Hende husker jeg . . .
Dagen for vidneførselen kom. Jeg havde neppe aabnet mit
kontor om morgenen, før Bull viste sig, rød og opkavet. Han var
bange for, at jomfru Velde skulde forvrøvle sig og ødelægge vore
spørgsmaal. Han havde talt med hende den foregaaende dag, efterat,
hun havde modtaget stevningen, og da havde hun været aldeles
ude af sig selv. Naturligvis var hun ræd direktøren, den bandit!
... Nu bad han mig følge med op til hende og forklare hende, at
hun aldeles ikke havde noget at frygte. For det vilde da være
altfor ærgerligt, om hun i sin forvirring skulde sønderrive de fine
masker, i hvilke vi haabed at fange vor modpart.
Jeg havde baade lyst og ikke lyst. Jeg havde flere gange
set denne jomfru Velde spille komedie og var, sandt at sige, en
smule forlibt i hende. Stort talent besad hun vist neppe — skjønt
jeg maa tilstaa, at egentlig skuespil-kritiker liar jeg aldrig været.
Men der var paa scenen noget friskt og freidigt over hende, som
uvilkaarlig rev én med, og desuden saa hun ikke alene ung og
vakker, men tillige saa uskyldig, saa uberørt ud. . . . Det var et
sværmeri paa afstand, fuldkomment uskadeligt, men som alligevel
optog én saa meget, at man ikke gad gjøre dumheder paa andre
kanter. — Nu var jeg lidt bange for at rives ud af illusionen.
For naturligvis var det sminken, som gjorde hende smuk, og en
skuespillerinde maatte ikke være meget værd, naar lmn ikke kunde
tage sig en uskyldig mine paa i ingenuroller.
Alligevel — de indvendinger, jeg kom med, var lige saa
latterlige som overflødige. Jeg vidste jo resultatet paa forhaand.
Mennesket har imidlertid en mægtig trang til at skabe sig ved alle mulige
ledigheder. Mens jeg, tilsyneladende paa det mest oprigtige
protestered mod hans forslag, var jeg i tankerne allerede paa veien til
hende. Jeg sagde til mig selv, at hun paa ingen mulig maade
maatte ødelægge min sindrig opkonstruerede bevisførelse. Og skulde
end mit ideale sværmeri gaa i vasken, fandt jeg istedetfor en kvinde
af kjød og blod, som det maaske nok kunde lønne sig at stifte
bekjendtskab med. Uden at jeg selv gjorde mig det klart, var det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
