Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Worm Müller: „I skulle aldeles intet sverge“ - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•374
„For den smule vidneforklarings skyld!" Bull lo.
Men hun afbrød ham uvillig.
„Ja — jeg har aldrig været for retten før. Og saa
oven-ikjøbet her i dette fremmede land, blandt disse — ja, undskyld,
men jeg synes, at nordmændene er saa tunge og alvorlige. Jeg
forstaar ikke engang rigtig, hvad de siger."
„Forstaar De ikke mig, jomfru Velde?" spurgte jeg og blev
idet samme opmerksom paa, at min stemme havde en indsmigrende
klang, som ellers var den fremmed.
„7)e taler nu saa særlig tydelig."
Jeg følte, at jeg blev rød af glæde over hendes ros.
Imidlertid fortsatte hun:
„Norsk og dansk er nok paa en maade det samme sprog —
at sige, naar man læser det; men begynder folk først at snakke,
er det en ganske anden sag. Vil De tro det — jeg har den største
møie med at forstaa hotelpigen. Hvorledes skal det saa gaa foran
en gammel, krasbørstig dommer, hvem det naturligvis ikke gaar an
at sige hvad behager til?"
Et øieblik smilte hun, næsten skøieragtig, men blev straks
alvorlig igjen.
„Desuden — hvad er det, I vil mig? Jeg kjender jo ikke det
mindste til den hele sag, aner slet ikke, hvilke underhaandsaftaler
der eksisterer mellem Bull og direktøren. De kan have ret begge
to for det, jeg ved."
„Det kommer aldeles ikke an paa, hvem der har ret," afbrød
jeg hende i en docerende tone. „Det kommer an paa, hvem der
vinder sagen. Og svarer De bare rolig og fornuftig paa de
spørgsmaal, der blir Dem forelagt, har jeg paa min klients vegne godt
haab. Hold De Dem blot til sandheden!"
„Ja, netop," faldt Bull ind, „det sagde jeg jo ogsaa til Dem
igaar. Hold De Dem bare til sandheden, saa kan De med frelst
samvittighed aflægge Deres ed, og —"
„Skal jeg ogsaa aflægge ed!"
Hun bøied hovedet og brast i graad.
Atter kom trangen til at beskytte hende op i mig, denne gang
saa sterk og bydende, at jeg maatte give den et udtryk. Jeg gik
hen til hende og tog hende om livet. Hendes legeme var paa én
gang fast og bøieligt.
„Naa — naa — naa!" sagde jeg i en beroligende tone, „De
maa da ikke tage det paa den maade."
Men hun vedblev at jamre sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
