Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Worm Müller: „I skulle aldeles intet sverge“ - III - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•377
Jeg saa tydelig, at der gjennemför hende en skjælven. Hun
svarte ikke, bøied bare hovedet ned mod brystet.
Dommeren vedblev:
„Ræk saa de tre første fingre paa høire haand i veiret og
gjentag efter mig: Det sverger jeg, saa sandt hjælpe mig Gud,
den almægtige og alvidende."
Ved disse ord reiste hele forsamlingen sig. Jomfru Velde
hæved sin haand. Men ikke en lycl kom over hendes læber. Hendes
legeme gjorde et par svaiende bevægelser, som om hun stod paa
et gyngende skibsdæk. Men hun holdt stadig haanden løftet.
Dommeren gjentog:
„Det sverger jeg, saasandt hjælpe mig Gud, den almægtige og
alvidende."
Da sank hendes arm kraftløst ned paa siden, hun knækked
over paa midten og brast i graad.
„Jeg kan ikke!"
Det lød som et suk.
Hele salen kom i bevægelse, og der hørtes en hviskende
mumlen, som forplanted sig fra den ene til den anden.
Jeg styrted til og holdt paa hende. Jeg trode, hun vilde segne
om. Hele mit sind var i et forunderligt oprør. Jeg havde lyst
til at græde sammen med hende, og samtidig gjæred der i mig en
dump vrede, jeg vidste ikke, mod hvem. Jeg følte det bare som
en blodig profanation i denne jammerlige sag at paakalde Guds
navn.
Dommeren studsed lidt over den uvante scene. Saa sagde han:
„Betragter modparten vidnets udsagn som jevngodt med, at
der er aflagt ed paa det?"
Webers sagfører samtykked.
„Saa er De færdig."
Dommeren gjorde en liden bøining henimod jomfru Velde.
Jeg leded hende bort fra skranken og overgav hende til en
af hendes kolleger, der førte hende ud. Hun havde ligget som en
byldt i mine arme.
IV.
Nedover trapperne fulgtes jeg med Bull. Helst var jeg gaaet
alene, men det var umuligt at blive ham kvit; han hang paa som
en klunger.
Han var i et straalende humør. Vidneforklaringen havde været
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
