Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Worm Müller: „I skulle aldeles intet sverge“ - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•379
Ja, jeg trocle hende! — Og mere end det: jeg følte i samme
øieblik, at jeg elsked hende, at jeg vilde gifte mig med hencle, hvis
jeg kunde vinde hende i den korte tid, hun endnu havde at være
i byen.
Allerhelst havde jeg styrtet mig paa knæ for hende med det
samme. Men jeg turde ikke skræmme hende, det hele var jo endnu
saa ganske uforberedt. Imidlertid havde jeg mindst af alt lyst til
at gaa. For at sige noget, spurgte jeg — tiltrods for, at jeg skjønte,
det igrunden var hencle imocl at tale om sagen, og tiltrods for, at
jeg nu læste i hendes klare sjel som i en aaben bog:
„Men hvorfor turde De da ikke aflægge eden ? De holdt Dem
jo fuldstændig til sandheden."
„Det var netop det, jeg ikke gjorde!" satte hun i med en
voldsomhed, jeg hidtil ikke havde bemerket hos hencle. „Det
var netop det, jeg ikke gjorde — kunde ikke gjøre saadan som
jeg biev spurgt. Jeg er i min sjel overbevist om, at Bull ikke
har ret til de penge . . . Hvorfor flk jeg ikke spørgsmaal, saa jeg
kunde sige, hvad jeg mente?"
Jeg prøved paa at forklare — stadig forøvrigt blot for at have
leilighed til at snakke med hende — at vi selvfølgelig kun spurgte
om de ting, vi vilde have svar paa, og at et vidne havde sin
samvittighed fri, naar clet overensstemmende med sandheden svarte paa,
hvad det blev spurgt om. Derpaa vilde hun imidlertid ikke
indlade sig.
„Nei-nei!" sagde hun. „Skal man først aflægge ed, maa man
faa leilighed til at udtale sig om sagen, nøiagtig som man ser og
føler den. Ellers blir det bare spilfægteri."
Et øieblik taug hun. Saa fortsatte hun meel stigende heftighed:
„Det forfærdelige øieblik der oppe i retten — jeg glemmer
det aldrig, saa længe jeg lever! . . . Da hele forsamlingen reiste
sig, blev der ligesom mørkt i salen, og da de frygtelige ord lød
ned til mig, var det, som saa jeg selve Guds finger udstrakt mod
mig . . . For det vilde da være skrækkeligt, om en uretfærdig
sag skulde vindes ved min ed."
„Nei, men tag det nu ikke paa den maade," sagde jeg, „De
skal se, naar De faar sovet paa det, blir De nok roligere."
„Sovet paa det!" næsten raabte hun. „Ved De — før
De kom, sov jeg, og da havde jeg en ond drøm. Jeg syntes, jeg
befandt mig i en stor, halvmørk sal, midt imellem en mængde tause,
alvorlige mennesker. Foran mig stod De og vilde have mig til at
sverge. „Sverg!" sagde De flere gange, „sverg! De slipper ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
