Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mac Coll Malcolm: Til belysning af det armeniske spørgsmaal - VII. Periodisk nedsabling af de kristne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•388
tropper, som saa drusernes mangel paa øvelse i at plyndre og piner
paatog sig dette hverv og udførte det saa godt, at druserne
udbrød: „Nei tyrkerne forstaar det bedre end os alligevel."
Byen Deir-el-Kamar var skuepladsen for lignende tragedier. Der
som andetsteds begyndte gouvernøren med at afvæbne de kristne,
derpaa blev mændene nedsablede, medens kvinderne forbeholdtes en endnu
værre skjæbne.
Jeg citerer en af disse grufuldt interessante Blue Boolcs. Det er
en depeche fra kaptein Paynter paa krigsskibet „Exmouth", addresseret,
bil viceadmiral Martin.
Den kjække sømand havde reddet mere end 200 kvinder og
børn fra hunger og mishandling og mord.
Alle de saarede kvinder, der flygtede fra byen, blev nedskudte
eller nedsablede, efterat de havde seet sine mænd og sønner blive
kvalte. Osman Bey’s fremgangsmaade er uden sidestykke i vor
tidsalder. Først raadede han de kristne til at nedlægge vaabnene.
Dernæst samlede han dem alle sammen paa serailets gaardsplads og
bevogtede dem paa denne omgjærdede plads i otte dage og gav dem i
denne tid nøiagtig • saamegen næring, som var nødvendig, for at de
ikke skulde dø af sult. Da de var svækkede i den grad, at de ikke
længer kunde forsvare sig, aabnede han portene og tillod druserne at
kaste sig over dem og slaa dem ned. De faa, som undslap, reddede
sig kun ved at krybe under ligene, beskyttede af nattens mørke.
Den sidste massakre, som havde fundet sted siden 1860 — men
ikke den eneste — de foretoges ogsaa paa Kreta og andetsteds —
var det store slagteri som foregik i Bulgarien i 1879. Begivenheden
er saa nylig hændt, at jeg her kun vil antyde to kjendsgjerninger,
som man har bestridt i den sidste tid, nemlig: ofrenes antal og
sultanens medskyldighed.
Angaaende det første punkt citerer jeg følgende vidnesbyrd: Hr.
Schuyler, de forenede staters generalkonsul i Konstantinopel, som med
omhu havde studeret kjendsgjerningerne paa stedet, rapporterer:
„Jeg er tilbøielig til at tro, at 15000 er det laveste tal, som
kan opgives for de af mig nævnte steders vedkommende."
Hr. Baring af den engelske ambassade i Konstantinopel blev af
lord Beaconsfield afsendt for at foretage en undersøgelse om aarsagerne
og de nærmere omstændigheder ved de bulgariske nedsablinger. Efterat
ha opnævnt resultaterne af sine beregninger, kommer han til følgende
konklusion:
„Jeg tror ikke, man skal kunne bebreide mig for overdrivelse eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
