Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mac Coll Malcolm: Til belysning af det armeniske spørgsmaal - VII. Periodisk nedsabling af de kristne - VIII. Europas ansvar ligeoverfor Armenien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•389
beskylde mig for at se forholdene for sort, naar jeg anslaar antallet
paa de ofre, som omkom i Phillippopolis til omtrent 12000."
D’hrr. Schuyler og Baring indskrænkede sig til at tale om den
provins, som de har besøgt. Men omend de største nedsablinger har
fundet sted i denne provins, saa anfaldt og nedhuggede man dog
ogsaa et stort antal kristne paa andre steder. Baring blev sendt for
anden gang til Bulgarien nogle maaneder efter for at korrigere sine
første opgaver. Han modtog den nye mission, men konkluderer, efterat
liave gjendrevet sine modsigere, saaledes: „Min første værdsættelse
af de dødes antal er efter denne nærmere undersøgelse absolut
korrekt.
Og nu spør jeg dem af mine læsere, som har havt taalmodighed
til at følge mig, om jeg ikke har bevist den paastand, jeg udtalte i
begyndelsen af denne undersøgelse, nemlig at de beretninger, vi daglig
modtar fra Armenien om nedsablinger og grusomheder, maa forudsættes
•at være troværdige.
Lad os saa gaa over til en anden side af sagen.
VIII.- Europas ansvar ligeoverfor Armenien.
Frankrigs ansvar ligeoverfor Armenien fremgaar af en tredobbelt
tvingende forpligtelse. Sammen med England liar Frankrige ved
Krimkrigen paataget sig en speciel forpligtelse mod alle Portens kristne
indbyggere. Til den tid stod Tyrkiets kristne befolkning, med Europas
samtykke, under Ruslands beskyttelse.
Traktaten i Paris af 1856 fratog Rusland dette protektorat og
bragte rajah’erne under de europæiske stormagters samlede beskyttelse.
Det var netop, hvad Porten ønskede. Ansigt til ansigt med Rusland
alene bøiede sultanen sig for det russiske tryk; thi erfaringen havde
lært ham, at en krig med Rusland altid endte med et nederlag for
Islam; men at høre paa seks stormagters forestillinger istedetfor bare
at have med en at gjøre, det var noget ganske andet. Det, som er
alverdens sag, er ingens sag, det lærte Porten snai’t, og desuden
overbevistes sultanen ved Krimkrigen om, at det ottomanske riges integritet
og uafhængighed var absolut nødvendig for den europæiske ligevegt.
Tyrkerne viste englænderne og franskmændene ingensomhelst
taknemmelighed, fordi de havde frelst deres rige fra ødelæggelse ved denne
leilighed. Sultanen og paschaerne overbeviste sig snart om, at
Frank-rige og England havde ført krigen mod Rusland udelukkende med
egoistiske formaal for øie, og de fattige og uvidende muselmanske
bønder troede og tror endnu den dag idag, at de kristne stormagter er
sultanens vasaller, pligtige at adlyde hans vink og at hjælpe med til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
