Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mac Coll Malcolm: Til belysning af det armeniske spørgsmaal - VIII. Europas ansvar ligeoverfor Armenien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•390
drive de oprørske russere tilbage. Porten søgte med den slubed, som
i Orienten ofte gjælder for diplomati, paa alle maader at udnytte de
diplomatiske fordele, som Krimkrigens politik skaffede det. I en
fiffig-note fra storviziren, Aali-Pascha, til den tyrkiske ambassadør i London
(1855), fremkom Porten med sine indvendinger mod en ombytning af
Ruslands beskyttelse med stormagternes kollektive protektion. Noten
er fuld af frække, falske päastande: den paastaar f. eks. „at sultanerne
altid bar brugt sin magt til at beskytte og hævde de erobrede
stammers religion ved at omgive dem med privilegier, som aldrig har været
krænkede", at „de muselmanske myndigheder aldrig med magt har
forsøgt at omvende en ikke-muselman", og „at de forbedringer,
sultanen har lovet i ordningen af de’ kristnes forholde, er gjennemført."’
Det bedste svar paa denne sidste kyniske løgn er følgende citat, der
er hentet fra arkivets dokumenter og skrevet af storviziren Fuad Pascha
et aar senere:
„Den keiserlige Firman af 18de febr. 1856 er kun bekræftelsen
af Gulbané’s akt, der høidelig erklærede, at lighed skulde herske, og;
aabnede reformernes æra i det ottomanske rige.
Men Gulbané’s akt var i og for sig kun erkjendelsen af en ret,
løftet om en reform, som kunde forblive uden følger. Tiden er nu
kommen til at gjøre løfterne til virkelighed, med ét ord til at indføre
dem i landets institutioner."
Puad Pascha indrømmer her, at de reformer, som hans forgjænger
havde erklæret for realiserede, endnu kun var uopfyldte, intetsigende^
løfter, og den nuværende storvizir kunde sige det samme om Puad
Paschas pompøse erklæring.
Ikke en eneste af de til fordel for sultanens kristne undersaatter
lovede reformer er indførte. I Tyrkiet „blir mennesket aldrig velsignet,,
men han venter altid paa at bli det," især dersom han er kristen.
Hvad jeg her især vil have fremhævet er den overbevisning,
sultanen og hans regjering har tilegnet sig som en følge af Krimkrigen.
Ved Frankriges og Armeniens mellemkomst befriet for Ruslands
indblanding til fordel for de kristne negter Porten at akceptere
enhvil-kensomhelst intervention af følgende grund:
„Det er ikke billigt, at den høie Ports venner og allierede magter,
efter at have hjulpet sultanen i hans lovlige forsvar af sin souveræne
myndighed i den grad, at de har grebet vaabnene for hans sag og
sendt sine soldater i døden ved siden af hans, og har kjæmpet med
ære for at støtte et rige, som er erklæret til evige tider at
være nødvendigt for den europæiske ligevegt; det er ikke
billigt, at disse samme magter i venskabets navn af Den høie Port for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
