Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Guglielmo Ferrero: Den japanesiske revolution
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den japanesiske revolution.
(Skrevet for „Samtiden", oversat efter foi-fatterens manuskript.)
Japan, som for øieblikket i høieste gracl er gjenstand for Europas
opmerksomhed, har ogsaa flere gange tidligere vakt den civiliserede
verdens interesse, lige fra dette land i 1868 begyndte at laane vor
videnskab, vore sæder, vore administrative og politiske institutioner,
som om forskjel i race, i historie og i sociale forudsætninger pludselig
var forsvundne. Denne revolution er utvilsomt et af aarhundredets
merkeligste fænomener; men den er dog lidet kjendt i sine
detaljer; man kan nok her og der faa mange specielle bidrag og
monografier, men en samlet historisk fremstilling af bevægelsen i hele
dens bredde og udvikling savnes endnu. Jeg har derfor troet, at en
kort oversigt over de væsentligste kjendsgjerninger i denne revolution
vilde interessere „Samtiden"s læsere.
Japans politiske forfatning før 1868 var høist eiendommelig og
kan nærmest betegnes som: et feudalsystem med dobbelt monarki.
Hele samfundet var inddelt i otte kaster: 1) Jcugé eller hofadelen,
2) däimio eller militæradelen, 3) buke eller hatumoto eller
samurai-krigerkasten, som tjener under den foregaaende kaste. 4)
grund-eiere og forpagtere uden nogen særlig titel. 5) slioJconin eller
arbeidere, 6) Ciknido eller handelsmænd og butikfolk, 7) skuespillere,
glædespiger og tiggere, 8) garvere og bundtmagere.
Naar man ser bort fra de fem sidste kaster, som var uden
politisk betydning, grupperede de tre første klasser sig om to høie
myndigheder, som dannede Japans dobbelte monarki: milcado-en eller
keiseren, som residerede i Kioto; shogun’en eller den kongelige
hushovmester (maitre du palais), som residerede i Yedo. bhogun’en var
igrunden Japans virkelige souveræn; chef for krigerkasten og
grund-eierne, som dannede nerven i den militære og finansielle magt i
staten; han udnævnte ministrene, bestyrede finanserne, forberedte lovene,
som aldrig blev negtet mikadoens sanktion; oprindelig skulde han
2(3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
