Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Guglielmo Ferrero: Den japanesiske revolution
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•402
hvert aar gjøre en visit ril mikadoen i Ivioto som et synligt tegn paa
underkastelse og hyldest; men efterhaanden blev ogsaa denne
ceremoni sløifet. Mikadoen beholdt kun et slags moralsk autoritet, han
var Japans store nationale symbol, og befolkningen omfattede ham med
den brændende, underdanige tilbedelse, som omgiver nationens høvding
i Orientens store despotiske monarkier; men han havde mistet hele
sin fordums politiske magt. Dette forhold fandt et stringent udtryk i
et japanesisk ordsprog: alle elsker mikadoen, alle frygter shogunen.
Ligesom monarkiet, saaledes var ogsaa adelen en dobbelt; der
var kugé eller hofadelen, og der var dcümio’erne eller shogunens
militæradel. Hofadelen o: Japans gamle adel, bestod af meget gamle
familjer, som i aarhundreder havde været knyttede til mikadoen, og hos
hvem den dynastiske troskab næsten var en religiøs familjetradition.
Kugé’erne var kun afhængige af mikadoen; men denne var altfor
svag til at beskytte dem mod forfølgelser fra shogun’eia, som saa skjævt
til den kongetro adel og kun tilstod dem magre pensioner. Desuden
var de næsten allesammen fattige, og det var kun i sine
familjetradition er, de hentede den moralske kraft til at bevare denne troskab
mod fyrsten, som var dem saa kostbar. Daimio’erne derimod dannede
den virkelige feudaladel; de boede i befæstede slotte, eiede næsten
hele Japans jord, som de leiede ud til bønderne; de havde ret til at
dømme og paalægge skatter paa sine eiendomme og skulde i krig
tjene i hæren under kommando af shogun’e 11, deres chef, i spidsen
for et rigt antal soldater. Disse soldater, som enhver daimio skulde
føre med sig i krigen, dannede samuraiernes kaste; enhver daimio
var omgivet af et vist antal samurai, der dannede hans trop og som
af ham modtog en daglig ration ris eller et lidet stykke jord; deres
værdighed var ligesom daimio’ens arvelige, og for at udskille sig fra
massen havde de ret til at bære to sverd, symbol paa deres militære
funktioner.
Shogun’en var igrunden en usurpator, som havde trængt sig ind
i Japans feudale forfatning. Den samme kamp, som i Frankrigs
første historiske tid udkjæmpedes mellem de merovingiske konger og
deres majordomus’er, blev i Japan udkjæmpet mellem mikado’en og
shogun’en, hvis funktion oprindelig var at være „hushovmester"; men
kampen fik i Japan en anden udgang. Maj or domus’erne jog ikke
mikadoen bort, knuste ikke landets dynastiske tradition; de lod sig nøie
med at stille sit dynasti ved siden af mikadoens og plyndrede
efterhaanden dette for hele dets gamle magt.
De sociale og politiske forholde i Japan var ved slutten af det
XVIde aarhundrede alt andet end lyse; stadige krige udtømte landets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
