Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Guglielmo Ferrero: Den japanesiske revolution
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•404
som havde seet paa, at denne store revolution foregik uafhængig af
dem, tabte al virkelig autoritet og sanktionerede ved sin uvirksomhed
den udplyndring, hvis ofre de selv var.
Men for folkene saavelsom for individerne er det forgjæves i
længden at søge lykken i ensomhedens egoisme og foragt for andre. Dette
viste sig ogsaa i Japan; neppe havde landet lukket sine grænser og
begravet sig i sig selv, førend det maatte gjennemgaa en moralsk og
social krise, uagtet enhver aarsag til uro udenfra var fjernet.
Shogun-ernes myndighed anerkjendtes naturligvis som enhver myndighed, som
raader over styrken, men igrunden følte det japanesiske folk kun uvilje
og had mod denne familje af usurpatorer, som havde stillet sig
mellem det og mikadoen og tilsløret den keiserlige myndigheds mystiske
glorie. Det gamle regimentes legitimistiske traditioner var og blev
levende i folket og i de klasser, som ikke ved sine interesser var
knyttede til shogun’erne, saaledes som tilfældet var med
daimio-kasten ; mikadoen var og blev Japans sande høvding, nationens ærværdige
symbol, medens shogun’en blev betragtet som en usurpator og
indbrudstyv; Japans politiske konstitution efter det XVIde aarhundrede
blev betragtet som en nedgang fra det gamle mikadoat, og man.
dvælede ved den gamle tid som den nationale histories glansperiode.
Disse tendenser inden en del af den japanesiske befolkning maatte
naturligvis frembringe en intellektuel bevægelse, som søgte at værne
om den nationale, politiske tradition; ja retningen var saa sterkt
udbredt, at den endogsaa gjorde sig gjældende hos enkelte medlemmer
af daimio’Qrnes klasse; og det var en daimio, som blev føreren for
den japanesiske legitimisme. Fyrsten afMito, født 1622 og død 1700,
forfattede Dai Nihou &hi o: Japans historie, et umaadeligt verk paa
243 bind, hvis hensigt var ved hjælp af talrige historiske dokumenter
at bevise, at mikadoen var den egentlige legitime hersker, og at
shogun’en var en militær usurpator. Denne bog, som er skrevet i det
reneste kinesisk, der dengang var Japans litterære sprog, blev snart
Idassisk og kom til at- spille en vigtig rolle i japanesernes litterære
opdragelse. Dens indflydelse var saa stor, at man har kaldet fyrsten
af Mito for den japanesiske revolutions (1868) fader.
Denne tendens til at gaa tilbage til den japanesiske civilisations
første kilder gjorde sig ogsaa gjældende i de religiøse studier.
Landets gamle religion, shinto, var bleven betydelig modificeret ved
indflydelse fra den kinesiske filosofi og buddhismen; men mod slutten af
forrige aarhundrede begyndte man paanyt at studere den, og en ny skole,
hvis førere var Keichiu og Kada, søgte at gjenopbygge den nye
lære i dens oprindelige renhed. Og da i Japan, som i alle østerlandske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
