Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gustav Wied: Fra Skitsebogen - I. Søren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•429
— Ja, for jes har kendt Ringegaarden derude, fra jeg
ikkevar større end som en bitte Klør, der gik i Skole oppe i Hyllested
Skovgaarde, tog Søren fat igjen. — Er her ikke en Dreng, der
kan stikke a’ med et Brev? Jo, sa’e min Mor, det kan Søren!
Jamen jeg véd ikke, hvor Ringegaarden ligger, sa’e jeg. Din
Toskeflyndre, sa’e min Mor, det er jo den ude ved Havet med de
to Trær ved! Naa er det den, sa’e jeg, ja saa skal jeg
Dælen-lyneme nok finde den! Se da var jeg ikke uden som fem Aar, og
det var dengang Madam Grishauge ha’de Ringegaarden; men saa
fik hun jo ham, Rist, den Nosseros, og han skudsatte jo hele
Sylten for hende baade Gaard og Besætning i Aaret attenhundrede
og fire og halvtreds, dengang Let-Maries de to blaa Hopper blev
solgt til Madam Napoleon for fem hundrede Rigsdaler paa Randers
Marked ....
Der stod. nu en tæt Kreds af Mænd, Kvinder og Børn rundt
om os og lyttede andægtig til Sørens Tale. Man kunde se paa
dem, at hans Tungefærdighed og Hukommelse indgød dem dyb
Ærefrygt. Og jeg hørte ogsaa senere flere Gange den Paastand
fremsat, og det af de alvorligste Mænd, at Søren „ejentlig burde
ha’ vaaren Præst, med den Kjæft han førte."
— Hugger I endnu Kalk derude paa Ringegaarden? spurgte
han mig efter at have tømt en frisk Dosis 01 og Brændevin, som
var blevet rekvireret frem paa Disken af en ukendt Giver.
— Ja, sagde jeg — men det kaster ikke videre af sig.
— Nej, det vil jeg Dælenlyneme godt tro, for I har grebet
Sagen rent a’ Helvede an!
— Saa-aa?
— Ja, for ser De, Hr. Møller (han lagde sin brunsorte,
snavsede Haand fortrolig paa min Skulder) Bakken derude gaar
jo-fra Øst til Vest, ikke?
— Jo vel ... .
— Og I har begyndt aa grave i den vestre Skraaning?
— Ja . ..
— Jamen Jorden er Fanden flænse mig ophængt i
Retning fra Nord til Syd, Far!
Og Søren gav mig et Stød for Brystet, saa jeg var nær gaaet
baglæns ned af Bænken.
— Naa, nikkede han triumferende og skød Huen bag ad Nakken
— forstaar I saa, at I ingen Kalk faar?
Jeg saa’ mig lidt raadvild rundt i Forsamlingen. Men paa alles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
