Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gustav Wied: Fra Skitsebogen - I. Søren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•428
gaarden, fra jeg ikke var større end som saa; og det var den
Gang hun, Madam Grishauge, ejede den; men hun blev saa senere
hen gift med en Svinetarm, der hed Rist, og han satte baade
Gaard og Indbo overstyr i attenhunerede og to og treds, den
Hajfisk! og saa fik Jakob Hansen den; og han solgte den igen til
Henrik Skarpretter, som de kaldte ham, fordi han skød en
Jagthund i Stedet for en Raabuk, for tyve tusinde Rigsbankdaler; for
i den Tid hed det: Daler, Mark og Skilling,’ og der gik seksten
Skilling paa en Mark og to Daler paa en Specie; og Pund og Lod
og Ort lia’de vi ogsaa; men se det blev jo lavet om i
Fireoghalv-fjerds, fordi Sverrig ha’de faaet Norge i attenhundrede og fjorten,
dengang Frederik den sjette gjorde Freden i Kiel og prangede det
væk med no’et nede i det tyske! Jo-o, kom bare ikke til mig med
det! (Hér gav han Skygget paa sin Hue et Puf, saa Huen gled
ham langt bag ad Nakken.) Søren Pop er hverken en Haleneger
eller et Gimmerlam! og Toldforvalteren kan den unde flytte og
fortære mig gærne stikke et Spiddelys ind i Rumpen og tro, han
er en Planet, men naar Borgermesteren har sat mig til
tresindstyve Kroner i Alderdomsforsørgelse, saa skal den Mollebarsvamp
ikke .komme hér og glatte mig a’ med fem og fyrre, fordi jeg
engang imellem faar en gammel Firskilling a’ et godtroende
Menneske! ....
Søren skuppede Kasketten endnu længere ned i Nakken,
medens Musene over hans Øjne kravlede ham en hel Tomme højere
op i Panden.
Hr. Møller var forlængst forsvundet for at udrette sine Ærinder
rundt i Byen. Men jeg var blevet tilbage i Butikken for at se paa
Bønderne og deres Koner og Døtre, som kom med Æg og Ulcl
og Kalveskind, og fik Sukker, Kaffe, Mel og Gryn og Sæbe i
Stedet. Men fornemmeligst var jeg dog blevet for at høre paa Søren.
Jeg havde sat mig paa Bænken ved Siden af ham og nikket til
Butikssvenden, at han skulde bringe liam en Snaps og et Glas "01.
Søren trak Kasketten ned i Panden, flyttede Musene og skævede
hen til mig. Saa strakte han Haanden ud og tog Glassene, der
stod paa Disken, først Snapsen og saa Øllet, og tømte dem.
Derpaa tørrede han sig om Munden med Bagen af Haanden og saa’
rørt paa mig.
— De er vel en Broder til Møller? spurgte han saa.
— Ja-a . . . sagde jeg.
Købmanden og hans Svend ståk grinende Hovederne ned i
Sveskeskuffen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
