Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gustav Wied: Fra Skitsebogen - II. En Synsforretning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•436
— Naa-da, derfor kunde Du dog gærne give liende en
Haands-rækning! Du kan jo gaa i Kirke bagefter.
Naj, sagde Didrik igjen — Ok hvat skal oksaa et Mandfolk
mellem to grædendes Frauentimmer ok en døt Mand?
— Jeg synes alligevel ....
— Naj, naj! Stine ær der, ok Dorthe ær der, hvat skal
so jaj?
Nu saas en Vogn komme i temmelig Fart nede paa
Landevejen ved Omdrejningen,
— Der ær den Fisikus! udbrød Didrik lettet — der ær so
sandt den Fisikus, Hr. Wiit!
— Hvis nu Doktoren trænger til en Haandsrækning, Didrik,
maa jeg saa kalde paa Dig?
— Naj, Hr. Wiit, naj, sagde han og trak sig tilbage over
Gangbrættet ind i sin Have — Naj, Hr. Wiit, Di mo la det vere!
Jaj toler so nødik at se døde Mennesker, jaj drømmer so styg om
Natten.
Nu holdt Vognen foran Huset og Doktoren krøb ned.
— De hér? sagde han og rakte mig Haanden.
— Ja, sagde jeg — jeg vilde gærne med Dem ind og se paa
Deres Undersøgelse. Det kan vel nok lade sig gøre?
— I moderne Forfattere har da hellerikke Spor af Hjærte!
lo han — Ja værsgod, kære Ven! Hvor ligger Fyren? ....
At nu Folk kan være saa idiotiske at hænge sig, fordi de skal
paa Fattiggaarden! sluttede han.
— Var det derfor? sagde jeg.
— Ja, det siger Rasmus Prip da.
— Jamen skulde de saa ikke ogsaa ha’ boet hver for sig.
— Jo, naturligvis! Men hva’ Fanden, de ha’cle jo aldrig været
gift sammen! ,
— Nej, sagde jeg lidt forvirret — nej; det ha’de de nok ikke!
Didrik stod ovre bag sit Havegærde og hilste den ene Gang
dybere end den anden. Hver Gang Doktoren gjorde en lille
Vending, saa hilste han. Men „den Fisikus" lod sig ikke afficere af
hans Høflighed.
— Det er denne Vej, sagde jeg og førte Doktoren gennem
Dorthe Rørbæks Have hen til Svinestien.
Jeg lukkede Døren op og lod Doktoren gaa først ind. Vi
maatte begge bukke os dybt, ti Døren var lav.
Og dér inde laa saa Ole paa det nøgne Lergulv i
Underbenklæder og Skindpels. Han havde hvide Uldhoser paa, og Stor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
