Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gustav Wied: Fra Skitsebogen - II. En Synsforretning - A. Hagensen: Den sentimentale periode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•438
Dør. Og midt i det røde Lys laa Ole nøgen med Pelsen bredt ud
under sig.
— Ska’ Hoserne osse a’ ham? spurgte Stine.
Dorthe havde igen sat sig stum og stille heu i Krogen.
— Nej, sagde Doktoren — behøves ikke.
Og saa lagde han sig ned paa Knæ og gav sig til at tumle
med den døde. Han bankede ham paa Brystet og Ryggen og lagde
Øret til og lyttede:
— Han lugter jo af Brændevin! sagde han pludselig.
— Det var Didrik, mældte Stine — han mente, det kunde
kanské oplive ham.
Klædet var gledet ned fra Oles Ansigt. Man saa’ den røde
Stribe af Rebet paa Halsen. Øjnene var traadt frem af deres
Huler, og Tungen hængte ham ud af den ene Mundvig.
Men Dorthe, der havde rejst sig, stod ved Ligets Hovede og
slog mekanisk, Gang efter Gang ud med sin gamle, rynkede,
snavsede Haand for at jage en summende Spyflue væk, som havde
faaet Kig paa Oles venstre Øje.
Gustav Wied.
Den sentimentale periode.
Leben gab ilir die fabel, die sclmle hat sie entseelet,
Scliaffendes leben aufs neu giebt die vernunft ihr
zurück.
Schiller.
Gaar man en formiddag i mai, medens himlen er dækket af
bortdragende, løse regnskyer, fra Fredriksberg runddel i København hen
ad Pilealléen, vil man faa et ejendommeligt indtryk af noget, der
ikke rigtigt harmonerer med de fem etages huse og de to etages
sporvogne, man lige har forladt. Og følger man alléen længere ud,
vil man snart komme paa det rene med dette indtryk, idet øjet falder
paa et vejskildt: Rahbeks allé. Ad denne og videre ad en gangsti
naar man frem til det sted, hvor bakkehuset laa — Rahbeks og
Kammas — Philemons og Baucis bakkehus.
Huset selv er som bekendt ombygget til en aandssvageanstalt
af vor profane tid, men omgivelserne ere endnu ganske rahbekske.
Snævre smøger, indrammede af faldefærdige, grønskede stakit, sno sig
mellem gamle, mavede bindingsværks bagbygninger og forbi
hvidkalkede vaaningshuse, der minde om gamle landsbykroer med store
plæner foran. Den evindelige lind og bøg fra det øvrige København har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
