Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Hagensen: Den sentimentale periode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•441
Naar disse sange endnu den dag i dag synges af gamle
haandværksmestre, der om aftenen samles efter dagens slid og møje,
forstaa de ved glemselen kun glemsel af madstrævet og menneskenes
daarlighed; men Rahbek selv bar sikkert ment noget mere. Og hvad
dette mere er, kan man se hos Thiele. („Erindringer fra bakkehuset".)
Thiele fortæller, at Rahbek ofte, naar han var i godt humør, kom
med et par ret ejendommelige ytringer: „Das ist doch alles dreck,
mein lieber Jesus!" og „Du! det (vinen) véd man dog, hvad er —
det andet véd man ikke."
Thiele kunde ikke rigtig lide Rahbeks tone.
Man ser heraf, at det, der trykkede ham, ikke var noget rent
hverdagsligt men simpelthen mangel paa religion, paa fast grund i livet.
Eor a^t erstatte denne mangel og ikke staa fuldstændigt usikker og
isoleret var det. han saa ganske og aldeles gik op i venskabet.
De, han saaledes sluttede sig til, var for en stor del Nordmænd
— medlemmer af det norske selskab i København; mellem de samtidige
danske følte han sig i altfor høj grad som epigon. Han tilhørte
fuldstændigt den tid, der nu var ved at nedtrampes af det nittende
aarhundrede og manglede enhver evne til at læmpe sig efter forholdene.
Vel var hans hjem længe samlingsstedet for baade det gamle og det nye,
men da han manglede forstaaelsen for det, den nye tid førte i sit
.skjold, kom han temmelig snart til at staa alene dér. De af hans
digte, der ikke ere drikkeviser, ere uendeligt sørgmodige, og man
maa føie den inderligste medlidenhed med ham, naar han i dem
omtaler en gammel kampfælles bortgang. Eor hver en ven, der rives
fra ham, enten ved døden, eller fordi han ikke kan følge med, klager
han og synker mere og mere sammen i uvirksomhed, indtil han efter
Prams og Zeuthens død er lige ved at opgive det hele. Dem, der
blev den efterfølgende tids store, har han neppe haft det rette syn
paa. Oehlenschläger blev efterhaanden en meget sjælden gæst paä
bakkehuset, og han kom helst, naar Rahbek ikke var hjemme. Heller
ikke med Baggesen, der dog nærmest tilhørte det attende aarhundrede,
og som paa mange punkter stod skarpt mod de senere romantikere,
men hvis aand var langt friskere og smidigere, kunde han spændes
sammen. Det var ikke ham, der forstod at samle det nye i sit hjem,
men hans hustru, Karen Margrethe; de venner, han selv priser saa
meget i sine viser, var gennemgaaende sjældne gæster paa bakkehuset.
Rahbek betegner den gamle tid, Baggesen overgangen til den
nye. Det vil derfor have sin interesse at se dem ved siden af
hinanden.
* *
*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
