Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Hagensen: Den sentimentale periode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•444
skyldes en ubevidst trang til nye, varme og ægte følelser. Dette lille
spor af ægthed, der bliver saa tydeligt hos romantikerne, ligger hos
Baggesen saa langt nede i følelsens dunkelhed, at man mangen gang
har ondt ved ikke at tabe det af syne. Men netop fordi det ligger
saa dybt nede i grundfølelsen, smærte, netop derfor er det,
sentimentalitetens jamrende klangfarve fremkommer. Hos andre laa det maaske
nærmest at søge dens aarsag i den bortdøende periodes pessimisme;
men det kan der ikke være tale om hos Baggesen. Baggesen var
mindst af alt pessimist.
* *
i *
Inden jeg gaar videre, maa jeg gøre rede for, hvad jeg forstaar
ved, at grundfølelsen er smærte. Det er ikke min mening at komme
ind paa de schopenhauerske theorier om, at livet er en sum af lidelse.
De er selvfølgeligt rigtige, hvilket finder sit klareste bevis i den
omstændighed, at livet er en kamp for tilværelsen, og — som
Schopenhauer selv siger — „Wer die behauptung, dasz in der welt der
genusz den schmerz überwiegt, oder wenigstens sie einander die waage
halten, in der kürze prüfen will, vergleiche die empfindung des thieres,
welches ein anderes friszt, mit der dieses andern." — Jeg vil kun i
al almindelighed betragte en enkelt følelse, en enkelt erkendelsesrække,
fra dens opstaaen til dens forsvinden og se, hvorledes farven veksler
mellem lyst og mørkt.
Den moderne — biologiske og psykologiske — videnskab lærer,
at hvad der er gavnligt for individet, ledsages al lyst, hvad der er
skadeligt, af smærte. Smærtefølelsen bliver i almindelighed ikke anset
for at være mere oprindelig en lystfølelsen, tværtimod er man tilbøjelig
til at anse den for mere unaturlig. Denne synsmaade hidrører fra
menneskenes naturlige hang til at betragte sig selv som verdens
midtpunkt; hvad der ikke er til gavn for os, anser vi for unaturligt. Ser
man imidlertid saa vidt muligt rationelt paa sagen, nødes man til at
kalde smærtefølelsen den naturligste. Thi alt, hvad der erkendes og
føles, er forandrijjng( af vore materielle og aandelige bestanddele
eller, videnskabeligt udtrykt, ændring af tilstandsformer, der ifølge
inertiens lov stræbe efter at bestaa uforandrede. Saadanne brud paa
inertien maa a priori antages at medføre smærtefølelse. Videnskaben
kan i virkeligheden ogsaa bringes til at sige det samme; — det er
jo ligesaa berettiget at betragte en ting fra neden som fra oven.
Det spæde barns fornemmelser ere alle rent organiske; noget
egentlig sjæleliv eksisterer endnu ikke. Da det erkendende element
næsten ganske mangler, er bar-nets følelser absolute følelser.
Spørger man nu videnskaben ad, faar man at vide, at barnet det første
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
