Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Over ævne. 2det stykke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•449
ger sig, naar de i løsningen af de sociale problemer vil ud over
de grænser, som er bestemte ved vor tilværelses love.
Det er mere end et tilfælde, at dette drama kommer netop
nu. I de sidste par aar har Bjørnson boet i udlandet og har paa
nært hold oplevet de anarkistiske attentater og især kanske den
voldsomme reaktion, som har været deres umiddelbare følge.
Bjørnson har aldrig kunnet være passiv iagttager af vigtige
begivenheder; han føler sig altid som part i sagen; han har vist mangen
gang knyttet sin næve, da kampen om „omstyrtningsloven" stod
paa i den tyske rigsdag, har med dyb bedrøvelse seet paa, at
Koller kunde blive en magt og med begjærlig fortrøstning grebet efter
tidsskriftet „Zukunft", hvor videnskaben i hvert hefte gjorde
mandigt oprør mod den allerede triumferende reaktion. Alt dette er
i hans nye stykke, Europas himmel hvælver sig over dets verden
og gjør det til et verdenshistorisk nutidsdrama. Hør:
„––Men her er jo intet Fremad! Vi er jo atter i
Barbarriet! Atter er al Tro paa Lykke og Fremtid slukket. Gaa rundt
og spørg! Det værste ved slig vanvittig Explosion af ondt, er jo
ikke de døde og sørgende; det er, at alt Modet skræmmes ud af
Verden. Barmhjertigheden har flyet sin Vei, alle raaber paa Hævn.
Retfærdigheden, Godheden, Tilgivelsen, alle Lysenglene vore, de
har flyet sin Vei. Stykker af lemlæstede Lig løber om i Luften,
og op af Jorden voxer Militær. De andre dukker sig."
Anarkisternes „vildledte daadstrang" har sikkert gjort et
forfærdeligt indtryk paa Bjørnson, men han har dog neppe et øieblik
bare ladet sig skræmme af „anarkismens spøgelse." Han saa, at
ideelt anlagte mænd som Krapotkin og Reclus sluttede sig til
bevægelsen, og istedetfor at flygte fra den med gru, fandt han det
frugtbarere og retfærdigere at studere dens psykologi.
Men anarkismens psykologi det var jo „Over ævne", 2det stykke.
Blev problemet flyttet over paa norsk grund, var det næsten
selvfølgeligt, at det maatte komme fra Nordland, fra d et Nordland,
som Klara Sang maler i følgende replik: „Her er noget i naturen
her, som vil ha det usædvanlige af os ogsaa. Naturen her er jo
selv utover alle rimelige grænser. Vi har dag næsten hele
sommeren — og da solen over horisonten baade nat og dag. Du
halset den om natten? Vet du, at bak hav-dunsterne synes den tre,
somme tider fire gange saa stor som ellers? Og farve-virkningerne
af den over himmel, hav og borg? Fra stærkeste rød-glød til
fineste, sarteste gul-hvitt. Og farverne i nordlyset over
vinterhimmelen! Skønt de er mere dæmpedej saa er der igen en saa vill
tegning i dem og en uro, et uendeligt skifte! Og saa de andre natur-
29
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
