Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Hagensen: Den sentimentale periode - Gerhard Gran: Over ævne. 2det stykke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•448
paa lang afstand, ofte kan synes en lilleputkamp, var ophørt, skød
den norske literatur kraftig vækst. Men den første spire til den kom
frem i den tid, da der i Danmark ikke var nogen plante, tilstrækkelig
stor til at berøve den sol og luft — i den sentimentale periode.
, A. Hagensen.
Over ævne.
2det stykke.
De allerfleste af de mange bøger, man læser mellem aar og
dag, har én ting tilfælles: de ophører at virke i det øieblik, man
har læst den sidste side og lægger dem fra sig. De kan være
gode og skaffe os nogle timers nydelse, de kan være slette og bare
ærgre os; men i regelen er vi færdige med baade ærgrelsen og
nydelsen, naar bogen er slut. 1
Men saa hænder det engang imellem, hvert femte aar eller
endnu sjeldnere, [at vi træffer paa en bog, som er noget meget
mere. Som fylder vor sjæl med den frugtbare angst, som vi kun
føler i nærheden af det virkelig store, som tvinger os til at spørge
og undersøge, mens gamle tanker dukker op og nye, og pludselige
sammenhængslhijer trækker sig mellem spredte anelser.
En saadan bog er Bjørnsons „Over ævne", 2det stykke. „Idet
han fører os ud af vort hjem og ind i sin verden, tager han vor
ro og bringer os dog sin fred." (Hello)
Dramaets indhold er et stykke fin de siécle, men skildret af
en digter, som selv ikke er fin de siécle; Bjørnsons sjæl har aldrig
været smittet af det synkende aarhundredes mangehaande
sygdomme; han bunder fra sin barndom i en sundere fortid og rager
ved sin uomstyrtelige tro ind i en sundere fremtid.
Sundhed og Fstyrke "gjør ofte snever og ubarmhjertig; men
Bjørnson har et hjerte af guld, og hans fremstilling af vor syge
tid blev derfor ikke den sterkes foragt for svagheden, men den
forstaaende kjærligheds deltagende sorg over al den storhed, som
sygdommen fortærer.
I tyve aar har digteren gaaet svanger med planen til en serie
af (stykker, hvis hovedtanke er tilstrækkelig bestemt ved disse to
ord „Over ævne". I 1883 spirede der af dette frø den underlige
lidt eksotiske pragtblomst, som heder „Over ævne", 1ste stykke,
menneskehedens religiøse tragedie; først iaar, 12 aar
efterkommer 2det stykke, som fortæller om, hvorledes menneskene spræn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
