Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Over ævne. 2det stykke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•451
Men hvad han ikke mistede og ikke kunde miste, — det var
sin egen natur, saaledes som den var bestemt ved arv fra faderen
og de vældige naturomgivelser.
Det overnaturlige havde taget magten fra ham, han vedblev
at dyrke alt, som var i overnaturlig størrelse. Det overlevede
troens forlis. „Nu skal jeg sige dig nøiagtig, hvad som overlever
det: Trangen til det grænseløse."
Trangen til det grænseløse — det er den akse, hvorom Elias
Sangs skjæbne dreier sig.
Men det grænseløse, det er det umenneskelige; den ældre Sang
havde sprængt sig paa miraklets umenneskelighed, og Elias havde
seet paa det og lidt under det —, alt hvad et menneske kan lide.
Men han dreves dog af den samme uimodstaaelige magt ind i en
anden umenneskelighed, — i theoriernes.
Hans kjærlighed til medmenneskene er ligesaa sårt og
altopslugende som hos faderen, hans idealitet er ligesaa ubetinget og
himmelstormende som hans, og han savner i lige høi grad som
faren den sans, Klara talte om, — virkelighedssansen. —
Hans sjæl lider inderlig under al den nød, han ser omkring
sig, Ihan forstaar, bogstavelig talt forstaar ikke de mennesker,
som lever i luksus og lader, som nøden ikke var til. Han er det
modsatte af en menneskekjender, og han tror af sit uskyldige
hjerte, at naar de kan det, saa er det bare, fordi de ikke véd. Kunde
man tvinge dem til at bli opmærksomme, til at vide, saa vilde de
nok holde op, og alt vilde bli anderledes.
Hans sjæl opsluges af medfølelse, og han gjør alt, hvad der
staar i hans magt for at lindre, — han lever sit liv mellem de
fattige i deres usunde huler, hnn ofrer hvert øre af sin store
formue, han under sig ikke hvile hverken dag eller nat og han sætter
hele sin aandskraft ind paa at holde arbeiderne oppe under streiken.
Men det tilfredsstiller ham alligevel ikke, altsammen; han har
faaet mirakelhungeren i sig, Ira han var liden, den ligger ham i
blodet som den uudslettelige levning af den religion, han indbilder
sig at have overvundet.
Han vil hjælpe sine brødre her paa jorden, men hans sjæl er
for alle tider fangen i det grænseløse, som ligger udenfor
menneskenaturen.
„Her kommer vi ud af en tusenaars Taage", siger Bratt —
„og skal til at frelse Verden! Den er blevet noksaa broget, mens
vi laa i Udlændigheden. Men dertil har vi ikke Hjerne færdig.
En overspændt Fantasi eller overspændt Vilje. Derfor er her
altid noget over Ævne i os. Vi har seet Mennesker fare til Him-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
