Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Over ævne. 2det stykke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•452
inels i Guldvogne og Engle i Skyerne og Djævle i evig Ild, og
hungrer efter Mirakler — vi har ikke Hjerne til at klare det
naturlige Liv. Nei, nei! — — Vi tager gale Øiemaal, vi kaster os
ud i det paa Træf. Samvittigheden er intet sikert Styre for os;
den har ikke havt Hjem paa Jorden og i Nutiden. Vi farer ind i
Utopier og ud i det Grænseløse — —"
Slige mennesker er farlige medlemmer af samfundet, farlige
fordi de, naar de mister sin tro paa det religiøse mirakel, saa
griber de med begjær efter samfundsmiraklet. De er det stof, hvoraf
man laver fanatikere og jesuiter. Faar deres daadstrang et stød,,
som fører dem incl paa en skåk vei, saa løber cle linen helt ud,
og blinde som de er for den verden, som omgiver dem, betænker
de sig ikke paa at styrte sig selv og andre i afgrunden. De ser sig
blinde paa det store maal, de har sat sig eller andre har sat dem
i hodet, og for atkomme frem til det, bryr de sig absolut ikke om,
hvilke midler der fører dem til det.
Elias blev, efterat hans tanke udenfra havde faaet det
skjæb-nesvangre puf, baade fanatiker og jesuit. Han, den ærlige og
uskyldige, i hvem der ikke var svig, tar under streiken ikke i
betænkning at bedrage de arbeidere, han vil hjælpe; han lader, som de
pengesummer, han skjænker, kommer fra nord og fra syd, fra alle
verdens kanter, han foregjøgler dem en deltagelse, som ikke
eksisterer, og holder deres mod oppe paa en bevidst løgn og falske
forudsætninger. Og der synes ikke at være skygge af ond
samvittighed i hans ellers saa fine sjæl for dette bedrag. Han er som
faren; han ser netop det, han vil, og ikke mere.
Og da den tanke er inddryppet ham, at døden er den eneste
vei til frelse, at alt det, som siges og gjøres paa denne side
graven, er frugtesløst og talt for døve ører, da han hypnotiseres af
martyriets religion og ser sit livs opgave i at vække verdens
opmerksomhed ved at ofre sit liv, — saa tar han ikke i
betænkning, han, den ømhjertede, hvis store sjæl er fyldt af hunger efter
at hjælpe, — han tager ikke i betænkning at tage meel sig i døden
en mængde andre mennesker, — fordi han tror, at det vil gjøre hans
offer mere virksomt, bringe fortere henimod det maal, han kjæmper for.
Dette er Elias Sangs tragedie og anarkismens psykologi; i
denne-skikkelse har Bjørnson med en rigdom af karakteriserende træk,
hvoraf den foregaaende analyse kun er et blegt resumé, ført os til
forstaaelsen af, at der er magter i os selv, som kan piske os til
det, som staar hele vor natur imod, at godheden, som skulde være
skabende, som skulde lægge til af sit eget, saa der blev glæde i
andres vilje, at selve godheden kaster med dynamit.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
