Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lagmand Dahl: Vrangsider
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•563
fattende edsformular — vil kun den erklærede atheist kunne knibe ud
paa denne maade, og dette har vistnok forbedret forholdet noget, dog
endnu ikke i saadant omfang, at man kan lukke øiet til for den
sørgelige foreteelse, at hensynet til edens hellighed har et mærkbart
svagere herredømme over menneskenes sind, end blot for et snes aar
tilbage. Vi, som tror paa menneskenes stadige fremgang til det bedre,
kan desværre ikke dølge denne nedslaaende kjendsgjerning for os selv.
Vort haab er, at den kun hviler paa en moralsk sygelighedstilstand,
der er forbigaaende. „Tidsaanden", taget i det store, skal ikke have
skylden; thi dens stadige høilydte raab er „Mere lys!", hvilket ogsaa
indeholder kravet paa mere sandhed.
Et lavt gudsbegreb maa nødvendigvis føre til vrange
retsbegreber. En mægtig gruppe af disse sidste danner sig paa grundlag af
det beklagelige forhold, vi nys har skildret. Den opfatning af Herren
den almægtige og alvidende, at man om sandheden kan prutte med
ham, som man prutter med en almindelig høker, kan ikke bære anden
frugt, og er i sig selv en frugt af et udskeiende syn paa ret og moral.
Lykkeligvis er dog antallet af de vrangvillige vidner, der møder
for retten, fremdeles i afgjort mindretal, saa man i den store
almindelighed kan gaa ud fra, at vidnet vil sige sandheden helt og usminket.
Hvor ingen personlig interesse er paaviselig eller nærliggende for
vidnet, kan man saagodtsom undtagelsesvis stole paa dets vilje til
sandhed. Selv ikke en kjendelig personlig dragning til den ene eller
anden side, naar den kun ikke bunder i interesse, bør forsaavidt
kunne vække nogen mistro til vidnets gode vilje. Man har kun
isaafalcl at være nøieseende med den farve, forklaringen stundom
faar, men som helt vel kan være forenlig med god tro.
Det har forresten ofte sine vanskeligheder at skjelne mellem
interesse og et blot og bart medhold (eller til den anden side frastød),
og rettens mænd har i den henseende al opfordring til forsigtighed.
Den situation er meget almindelig, at vidner staar gruppevis imod
hinanden. Her kan det undertiden være paatageligt, at et
interesseforhold er tilstede, f. ex. hvor to kammeratskaber er røgne i
slagsmaal med den følge, at en enkelt paa den ene side tiltales for en grov
legemsfornærmelse. Men til andre tider træder interessen saaledes i
baggrunden, at man ikke har let for at faa øie paa den. Her er et
exempel meget fremtrædende, nemlig sjøforklaringer om
sammenstød. Saagodtsom altid ser man de to skibes mandskaber skille sig
gruppevis i sin forklaring om tildragelsen. Og dog vil det jo være
matroserne ligegyldigt, hvor ansvaret ligger. I regelen har jo de
heller ingen skyld. Et andet fremtrædende exempel byder
grænsetvistigheder. Det er gjennemgaaende, at vidner fra den ene side
af den omstridte linje afgiver forklaringer helt modsatte de, der
kommer fra den anden side, og dette gjælder lige fuldt interesserede som
uinteresserede vidner.
I disse tilfælde behøver i sandhed ikke vidnestriden at finde
sin forklaring i ond vilje. Der er to punkter, man her maa mærke
sig, og det er „øinene, som ser", og synsvinkelen, hvorunder de ser.
Under disse indflydelser tager tingene let forskjellig fortoning, og
forsaavidt giver allerede vidnernes samling gruppevis en vis betryggelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
