Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lagmand Dahl: Vrangsider
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•464
Denne gruppevise enhed vilde i almindelighed ikke være mulig,
saafremt der paa den ene eller den anden side laa virkeligt fusk under;
thi ellers vilde vidnerne inden grupperne falde fra hinanden.
Paa at det for mulige grænsetvistigheders vedkommende mere
gjælder at styrke de vordende vidners hukommelse end deres gode
vilje, har man et betegnende exempel i en gammel engelsk skik.
For nogle aarhundreder tilbage pleiede man nemlig i England, naar
grænser blev opgaaede og afmærkede, at samle alle nabolagets
prygle-voxne gutter paa de vigtigste punkter og der tildele dem en god
dragt bank. Dette paastodes at være et fortrinligt middel til at
bevare gutternes stedserindring. Vi vil forresten ikke anbefale dette
middel i vor moderne retsudøvelse.
Eor nogle aar siden forefaldt et drab i Aalesund, for hvilket sag
blev reist mod tre omstreifere. Det blev snart tydeligt, at en af
dem var fuldt uskyldig. Derimod var det sikkért, at dødssaaret var
afdøde bibragt af en af de to andre. Men hvilken af dem? Der
førtes vidner i mange dage. Det var hæderlige borgere af forskjellige
klasser, og der forelaa ikke spor af grund til at mistænke nogen af
dem for at ville farve sin fremstilling til fordel eller skade for nogen
enkelt af de to dem ganske uvedkommende omstreifere. Rettens
mænd saa sig imidlertid stillede overfor den mærkelighed, at vidnerne
angaaende et enkelt punkt, der i sig selv syntes bimæssigt, men som
dog havde særdeles fremtrædende betydning for afgjørelsen, delte sig
i to indbyrdes stridende grupper. Havde der kun været tale om et
ubetydeligt lovbrud, vilde man kanske have sluppet sagen i denne
stilling, hvoraf frifindelse paa hele linjen vilde have været den
sandsynlige følge. I en drabssag maatte man imidlertid til det yderste
søge at finde den rette løsning, og da splittelsen mellem
vidnegrupperne viste sig at hænge sammen med deres iagttagelsesplads,
besluttede man sig til at forlægge retsforhandlingen til drabsstedet. Her
hk man ogsaa bekræftelse paa, hvilken indflydelse synsvinkelen spiller.
Fra den ene vidnegruppes iagttagelsesplads maatte nemlig efter
anstillet prøve den stilling, deltagerne i begivenheden indtog til hinanden,
tage sig ud paa en maade, som afveg fra virkeligheden, da man
derfra havde særdeles vanskeligt for at faa det rette syn paa de
handlende personers fodfæste. Den ene vidnegruppe var saaledes af et
gjækkende ydre forhold bleven hildet i en vildfarelse, der kunde have
hidført en skjæbnesvanger feil i afgjørelsen, hvis den ikke var bleven
opklaret. Vidnerne selv undrede sig høilig, da de flk øie for, hvad
der havde foranlediget deres selvbedrag. Hele gruppen var fuldt ud
at undskylde. Iagttagelsesforholdene var for dem saa vrange, at den
end ikke kunde forekastes uagtsomhed.
Men om det nu af og til hænder, at skjævheden i et vidnesbyrd
er at tilskrive hildende ydre forhold, er der desværre nok igjen
af tilfælde, hvor misvisningen skyldes vidnet selv, navnlig hvor
tilfældet er af den art, at sindet oprøres eller indbildningskraften
sættes i voldsom bevægelse i iagttagelsens øieblik. Mangt et vidne ser
tilløbet til handlingen, og er straks fyldt af en forestilling om, hvad
der umiddelbart vil ske, hvilket det senere forveksler meel iagttagelsen
af, hvad der virkelig sker. En til slag løftet haand, som dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
