Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Klaus Hanssen: „Alkoholisme“. (En medicinsk samfundsbetragtning)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
eller brutal. Saa claler ogsaa følelsernes styrke, og man trækker
nathuen ned over øinene. Men dagen derpaa er man ikke glad.
Har vi havt en lystig kymbel, har vi ikke interesse for andet end
seltersvand og en lunch med en opstiver; har vi vært i pent
selskab, nøies vi med at være morgengrætten, men finder dagen
urimelig lang. arbeidet urimelig kjedeligt og menneskene urimeligt
dumme. I denne elskværdige sindsstemning kan man saa gaa en
halv dag eller flere dage eftersom glæden har været stor.
Den her skildrede virkning af alkohol udtrykker fysiologerne
saaledes: Alkohol i ringe mængde inciterer, i større mængde
virker den ved overincitation lammende paa nervesystemet. Ved denne
incitation kan den derfor forbigaaende anspore legemet til større
ydelsesevne — bestandig dog med følge af en senere indtrædende
slappelse.
Den først indtrædende incitation staar kun for meget smaa
mængders vedkommende i noget proportionalt forhold til clen senere
indtrædende slappelse; incitationens styrke vokser med mængden af
den indtagne alkohol kun inden meget snevre grænser, og lier er
vistnok den paafølgende slappelse idethele proportional med
incita-tionen; men ved større doser blir incitationsstadiet (det stadium^
da en virkelig forhøiet livsenergi kan paavises) forsvindende kort,
mens slappelsen indtræder snart og sterkt og varer længe.
Den øgede kraft, som kan udvikles efter smaa mængder
alkohol, kan ikke skyldes den tilførte alkohols næringsværdi; dertil er
denne selv i gunstigste tilfælde altfor liden. Virkningen maa
forklares ved selve alkoholens indflydelse paa nervesystemet og en
derigjennem fremkaldt paaskyndelse af stofskiftet med dens følge:
udvikling af energi. Deraf den følelse af velvære, som indfinder
sig; thi jo kraftigere stofskiftet er, jo mere energi der i øieblikket
staar til disposition, desto større legemligt velvære føler vi. Men
som nævnt tilveiebringes ikke denne forhøiede energi ved selve
alkoholen, men kun ved omsætning og paa bekostning af det allerede
lagrede næringsstof. Vi har ved tilførelsen af alkohol ikke øget
legemets kraft, men i en kort stund forbrugt endel af vor opsamlede
kraft. Det er det samme forhold, som naar en gnist antænder en
krudttønde; gnisten foranlediger kraftudviklingen ved sprængningen,
men det er ikke den gnisten, men den krudtet iboende kraft, som
gjør sig gjældende.
Den senere indtrædende slaphed kan imidlertid kun for en
ringe del skyldes det forbrug af opsparet kapital, som har fundet
sted; dette maatte isaafald snart kunne erstattes og slaphedens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
