Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Klaus Hanssen: „Alkoholisme“. (En medicinsk samfundsbetragtning)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7
varighed forkortes. Forklaringen maa ogsaa her søges i alkoholens
vedvarende indflydelse paa nervesystemet, — paa stofskiftet og derved
paa kraftudviklingen — arbeidsevnen — i dette og vel ogsaa i
legemets øvrige dele, navnlig musklerne.
De forskiellige alkoholiske drikke virker noget forskjelligt. Vin
og de mere alkoholrige faar mest skylden for leversygdomme;
Bier-herz hører hjemme i øllandene; mens de forskjellige essenser, som
tilsættes for at give vine og likører deres bouquet, har et slemt
ord paa sig ligeoverfor nervesystemet. De urensede, lavede vine
og brændevine, er idethele mere skadelige end de rene varer; de
forskjellige alkoholer er desto giftigere, jo høiere deres specifike
vegt er og jo høiere deres kogepunkt ligger; men værst er dog de
forskjellige bouqueters virkning. Det er sandsynligvis disse, man
skylder de forbausende virkninger af de ædle vine, som
velmerite-rede vinhuse sender i handelen. Af laddevin, pærka og
tugthus-punsch skal man jo kunne skaffe sig en tre dages rus for 18 øre.
Det er i den slaphed og den nedsatte arbeidsevne, som følger
af alkoholbrug, man har at søge den væsentligste skade af de
spirituøse drikke; og det blir derfor et væsentligt punkt at afgjøre
naar o: efter hvilke doser, denne slaphed begynder at gjøre sig
gjældende; hvor denne grænse begynder, skulde grænsen for den
uskadelige, den maadeholdne brug ende. Praktisk talt har
erfaringen løst dette spørgsmaal.
I det daglige liv arbeider de færreste saa meget, at de har
brug for al sin arbeidskraft, derfor tar man clet ikke saa nøie med
lidt spildt kraft. Men naar arbeidet kræver udnyttelsen af kræfterne
til det yderste, da lærer man at være sparsommelig. Det er dette,
al idræt gjør, naar den drives ordentlig. Men det er en
almindelig erfaring, at ved tindebestigninger, ved al kappestrid i idræt,
hvor det gjælder at bruge kræfterne sine til det sidste, der maa al
alkohol være banlyst. Her vilde jo alkohol, om den virkelig
øgede-legemets kraft, netop være paa sin plads. Men erfaringen har lært,
at den maa absolut forvises, og det ikke alene under selve matchen,
den maa ogsaa forvises under den ugelange træning til disse
vædde-kampe.
Det er beklageligt at se, at de mænd, som stiller sig i spidsen
for vor idræt, ikke altid har lagt sig denne alment anerkjendte
erfaring mere paa hjerte. Jeg mindes saaledes, at ved et turnstevne
her i Bergen for endel aar siden arrangerte man lystige kveldsfester
mellem de forskjellige turndage. Men resultatet var lidet lysteligt.
Navnlig den sidste dag var det en ynk at se; jeg husker det gik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
