Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. Obstfelder: Edvard Munch. — Et forsøg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
De gir det samme, og de gir dog ikke det samme. Ti
livs-maaderne ændres, følelses- og iagttagelsesformerne dermed, der øses
af andre lidelses- og glædeskilder, der er andre omverdener, og det
er i sin dybeste grund kanske det, som forvandler sproget.
Det var impressionismen, som var oppe, da Munch begyndte
at male. Han har levet den intenst med, — den laa saa lige til
for hans naturel, — og hvormeget lian end søger at gjøre sin kunst
til noget for sig selv, er han dog altid tillige impressionisten.
Hans Jæger har øvet sin virkning paa ham. Munch har malt
ham. Ti han var den, som gav tiden lysbrydning, dens sælsomme,
dens revolutionære.
Der maa ha været meget for et malerøie ved hin tid,
—-møder i nattetimerne, — i sære belysninger, paa mangeslags kaféer,
— læber, som udstødte trodsende ord. uden grænser og uden
ræd-hed, ofte vældige og med norsk brutalitet, — umaadelige
slagskygger af elendighed, af magtesløshed og lusethed, — sjæle, som
forstrækker sig, som vil være det store, det fulde og det rare, men
ikke kan. Og blandt alle ansigterne som midtpunkt denne Jæger,
hvis logik var skarp som en ljaa og kold som et ispust, men som
dog ialfald maa ha brændt, for at alt det menneskelige skulde
komme frem i lyset og til alle kanter faa vokse sig saa rigt og
fyldigt som muligt.
Munch er af dem, som modtager sine indtryk paa første haand,
fra livet selv, og hvis kunst formes umiddelbart gjennem disse
livsindtryk. Den dekorative retning staar ham fjern, og er der hos
ham dekorative elementer, saa er det, hvor udenverdenen i hans
øine antager en vis arkitektonik, som f. eks. de lodrette træstammer
mod sjøen. Endnu fjernere staar ham den prærafellitiske retning.
Det er ham imod at skulle søge tilbage til kunsttider, der har
blomstret, for at skabe skjønheder.
Ud af livet selv, som det nu er, faar man øse, og af det
temperament, der føler og ser det. Livet bruser ind paa ham.
Malerkunsten skal saavel som de andre kunster fortælle om det, saadan
•som det viser sig i al sin tyngsel, kvide og dybe skjønhed.
Den skal kunne faa til at dirre paany i os det, som bevæger
os dybest. Enhver kunstner, være sig digter, maler eller komponist,
sætter vel først og fremst sin ære i at være menneske med, leve
de andres liv med. og se paa det som dem. Livet er
tusendfol-■digt, har mange regioner, alle kan vel ikke enhver gjennemleve.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
