Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilhelm Troye: George Egerton: Keynotes — Discords
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29
hvorledes de ofte taler til hinanden som over et stort skillende
svælg, næsten ligesom i forskjelligt sprog, eller resigneret opgir at
meddele sig til hinanden. Hvad der virkelig er tale, mener jeg,
ikke bare „konversation", selskabelige grimacer, men en sjæls tale
til en anden sjæl, og den intense, høie glæde, det kan gi!
Hvis den „nye kvinde", som hun synes allerede at begynde at
ta form, her og der, i livet og litteraturen — særlig kanske i vor
egen og den engelske — virkelig skulde vise sig at eie evne til at
leve livet fuldere, rigere, — og derigjennem gjøre det fuldere og
rigere for manden ogsaa, — har vi bare grund til at hilse hende
velkommen iblandt os! Et og andet fint og vakkert træk vil kanske
være udvisket, — som jo altid noget værdifuldt gaar tabt med
de svindende idealer. Men vi vil finde os i det, hvis hun vil
vise sig mer rankvokset, aandelig og legemlig, mer vidende — i
god forstand, — klarere over sig selv, sit værd, sin plads og
opgave, — idethele mer jevnbyrdig med manden, mer skikket til at
være „hans medhjælp", — som det ærværdige ord lyder — i dette
vort mer og mer vanskelige moderne liv.
— „Discords", Gr. E.’ sidste bog, bærer sit navn med rette; det
er en række skrigende dissonancer fra livets vrangside. Men den
ender, betegnende nok, med en idyl, „The Regeneration of Two",
— som til og med spiller i Norge. Ti det er en af de mange
overraskelser ved denne mystiske George Egerton, at hun
øiensynlig er knyttet til vort land med meget sterke baand, og er — for
en udlænding — merkelig fortrolig med folket og naturen. Ikke
som en forbifarende turist, men som én, der har levet iblandt os,
nært og inderligt forstaaende, halvt en af vore egne. Hun har
grebet forhold og mennesker her med en hurtig, klog opfatning af
det karakteristiske, en sympatisk vurderen af hvad indre værd,
det eier, uden spor af denne lidt nedladende velvilje, som ellers
saa ofte møder os i udlændingers domme. Hun synes at ha
fundet sig tilrette iblandt os, som i et hjem. „Der er," siger
hun etsteds, „et hekseri ved landet, som kryber ind i én og
virker som en elskovsdrik, og hvis én har levet deroppe, faar én det
aldrig ud af blodet igjen*)."
Jeg vil opholde mig lidt ved „The Regeneration of Two",
fordi forfatterinden her mer direkte end andetsteds synes at an-
*) I flei’e af disse skizzer er scenen henlagt til Norge, saaledes i „Now
Spring lias come", „Under Northern Sky" — kanske den betydeligste — „The
Regeneration of Two".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
