Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jens Raabe, cand. mag.: En historiker om historiens tre mestre: Renan, Taine, Michelet - Ernest Renan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
aand lod ham øine svagheden i den teologiske bygning, hvorpaa hele
den katolske kirkes lære hviler. Det smertede ham at bryde med
sin egen fortid, men han betænkte sig ikke et øieblik. Han foi-lod
seminaret og søgte herefter at slaa sig gjennem som répétiteur ved
en skole og ved forberedelse til eksaminerne, hvad der aabnede ham
veien til et professorat. Det store ry for lærdom, han allerede da
stod i, sikrede ham stilling, og fra nu af nød han den ene udmerkelse
efter den anden.
Verker som: L’histoire générale et systéme comparé des langues
sémitiques (udkom i 1855) spredte glans over hans navn. Et andet
samtidigt arbeide: VAvenir de la Science (først trykt i 1870)
aabenbarer allerede de ideer over livet, som siden kom tilsyne i hans skrifter.
Med begeistring hilser han en ny tid velkommen, hvori den
videnskabelige opfatning af universet skal fortrænge den metafysiske og
teologiske. Naturvidenskab, historie og filologi er ikke alene
aandens befriere, men ogsaa livets beherskere. — Paa historikeren
Thierrys raad nedlagde han sin aandelige kapital i en række artikler
i jRevue des Deux Mondes og i Journal des Debats; han blev derved
den første fremragende franske essayist, som i en let, for alle
til-gjængelig form, fremsatte de dristigste anskuelser og fremlagde den
sammenlignende filologis og rationalistiske fortolknings nyeste resultater.
Renans lærdom var nu saa anerkjendt, at han i 1856, kun 33 aar
gammel, blev medlem af V Académie des inscriptions. Samme aar
giftede han sig med en frøken SckefFer, en kvinde som forstod sin
mand og fortjente hans kjærlighed. Fire aar senere mistede han
under en reise i Fønikien sin elskelige, prægtige søster Henriette, som
med opofrende hengivelse havde hjulpet broderen i alle vanskeligheder;
i et lidet arbeide, hans skjønneste og et af den franske prosas
hovedverker, har lian merkelig tolket sin sorg over tabet af den fremragende,
for hans arbeide saa forstaaelsesfulde kvinde.
Fra Syrien medbragte han blandt meget andet det første udkast
til sin noksom bekjendte Vie de Jesus", første bind af sit
hovedverk: l’Histoire des origines du Christianisme (7 bind).
De religiøse spørgsmaal havde altid forekommet ham at høre til de
vitale i historien og at høre til den slags, hvor en historikers to
væsentligste egenskaber: kritisk skarphed og opfindsom gjætning bedst
kommer til sin ret. Kristendommen, historiens største religiøse
fænomen, blev det, som Renan viede sin lærdom, sin malende og
psykologiske styrke. Som indledning til dette verk føiedes siden His to ire
d’Israél, hvoraf de to sidste bind fuldendtes lige før hans død (1893
og 1894.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
