Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Leo Tolstoi: Forfølgelserne i Rusland i 1895 - Konklusion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
dække sig med den kristnes maske, og antallet af dem, som ikke vil
opfylde regjeringens fordringer, vil øges, øges uden ophør. Dersom
regjeringen, saaledes som det sker nu, grusomt forfølger disse
mennesker, vil selv denne grusomhed imod folk, .som kun er
skyldige i at ville føre et mere moralsk og et bedre liv end andre og
i at adlyde godhedens love, mere og mere fjerne mængden fra
regjeringen, og snart vil den ikke finde nogen, som er sterk nok til
at beskytte den. De halvvilde kosakker, som mishandlede
dukhobor’erne paa autoriteternes ordre, „kjedede" sig, efter deres eget
udtryk, meget snart i sekternes landsbyer; deres samvittighed begjmdte
at pine dem, og da regjeringen frygtede dukhobor’ernes skjæbnesvangre
indfhTdelse, skyndte den sig med at kalde dem tilbage.
Aldrig har nogen forfølgelse endt uden dermed, at forfølgerne
gik over til de forfulgtes tro: krigeren Simeon, som forfulgte Paulus’
disciple, og som derpaa omvendte sig, er et eksempel. Jo mildere
regjeringen vil være med dem, som lever i den sande kristendom,
desto mere vil deres antal vokse. Jo grusommere regjeringen er,
desto mere vil antallet af dens tilhængere aftage. Hvad enten
regjeringen er mild eller grusom mod dem, som virkelig bekjender
kristendommen, saa vil den i ethvert tilfælde gaa sin undergang imøde;
„Nu holdes Dom over denne Verden; nu skal denne Verdens Fyrste
kastes ud." (Joh. XH, 31).
Og denne dom fandt sted for attenhundrede aar siden, da
kjærlighedens sandhed aabenbarede sig istedetfor den udvortes retfærdigheds
sandhed. Det nytter ikke at kaste vedstykker over en hob flammende
blade —- i den tanke at slukke ilden; den uudslukkelige flamme,
sandhedens flamme kan kvæles for en tid, men den vil blive endnu
mægtigere, og opbrænde alt, hvad man har lagt over den.
Men dersom det hændte, som har hændt undertiden, at nogle af
dem, som kjæmpede for sandheden, svækkes og giver efter for
regjeringen, saa vil ikke stillingen forandres et haarsbred. Dersom
Kau-kasiens dukhobor’er idag havde givet efter; dersom de ikke havde
udholdt de lidelser, som oldingerne, børnene og kvinderne udsattes for,
saa vilde der imorgen have reist sig nye kjæmpere fra alle kanter,
som vilde have proklameret sin vilje med voksende kraft, og som vilde
være mindre istand til at overgive sig. Kan sandheden ophøre at
være sandheden, fordi om de, som bekjender den, svækkes, overvældet
af lidelse? Det guddommelige maa beseire det menneskelige.
Men hvad vil der ske, hvis regjeringen vil blive tilintetgjort?
Jeg hører allerede dette spørgsmaal fra alle dem, som staar paa regje-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
