Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. V. Kreci: Den czechiske dekadence
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
af farver, toner og følelser — altsaa en fin, idéløs æsteticisme, men
ingen dekadence i ordets nuværende betydning.
Til samme kategori bører ogsaa Rosa mystika af Jar o mir
Bo-recky. Her er ingen egentlig sand mysticisme, ingen stor rystelse
ligeoverfor de ubekjendte, mørke dybder, bestandig kun den samme
svælgen i det eksotiske og fint nuancerede, men i de erotiske følelser
blir dog merkbar en blanding af askese og sanselighed, der betegner
et videre skridt i retning af dekadencestemninger. Den tredje i
forbundet var O tak ar Aurednicek, men hos ham taber det
individuelle sig allerede fuldstændig i fremmede, franske paavirkninger, og
man føler sterkt, at man har en begynder for sig.
Men ingen af disse tre var bestemte til at uddybe veien for den
dekadente retning videre. Det var hos dem kiin begyndereksperimenter,
fra hvilke de derpaa vendte sig andetsteds hen. Den egentlige
dekadencegruppe dannede sig i en anden kreds. Omkring aaret 1890
dukkede der op nogle unge kritikere, som overraskede ved s’n
kosmopolitiske dannelse, en ualmindelig skarphed i sine domme og stort
raffinement i sin analyse. Det var unge talenter, som øste direkte af
franske, belgiske og skandinaviske mønstre og importerede disse varer
friskt væk. Deres mangel paa forstaaelse af de nationale interesser
(som dog i Bøhmen gaar fremfor alt), deres skarpe og fine sensibilitet,
deres nervøse og brændende stil, deres dilettantiske flagren og
utilfredsstillede søgen — det var altsammen egnet til at gjøre dem til
dekadenter og at give deres stræben en isoleret, eksotisk karakter,
saa de kom til at staa fiendtlige ligeoverfor det hjemlige milieu. —
De betragtes derfor ogsaa i sin kritiske [virksomhed, hvor de har
ydet meget godt, af alle gode patriotiske elementer som indtrængende
dissidenter.
Det var altsaa til en begyndelse en kritisk bevægelse. Men saa
faldt det to af disse kritikere ind ogsaa at optræde som produktive
kunstnere; det var Jiri Karåsek og Arnost Prochåska. Det er
nu altid en tvilsom sag for en, som kun er født til receptivitet og
kritisk analyse. Den langvarige beskjæftigelse med fremmede sjæle
bringer reminiscenserne i forgrunden og opblander dem med det lille,
man kanske kunde præstere af sig selv. Den stadige bevidsthed om
dagens kunstmode driver let en saadan producerende kritiker til for
enhver pris at staa paa modernitetens høide. Men det hjælper jo ikke
det allerringeste, naar man nu engang ikke er nogen produktiv
individualitet. Dette viste sig hos disse to kritiske løver, som i sin egen
produktion snart afslørede sig som flagrende og tomme efterlignere.
Deres impotens og plagiat af fremmede storheder streifer ofte ind paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
