Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. V. Kreci: Den czechiske dekadence
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
og kunstneriske dispositioner, som er mere ugunstige for udvikling af
dekadence? —
Og alligevel er en sterkt udpræget dekadent retning det nyeste
litterære fænomen af betydning hos os i Bøhmen. Og hvad der gjør
tilfældet endnu mere paafaldende, er at den nye czechiske dekadence ikke
blot er en overfladisk paavirkning fra det fremmede, men en
konsekvent retning, der end ikke viger tilbage for de mest overdrevne
yderligheder. De dekadente mestere i de store litteraturer gaar
isaa-henseende ikke videre end deres elever i Bøhmen, og man er hjemme
hos os saa forskrækket og forbløffet over manges ekscesser, at man
korser sig over alt, som bærer dekadencens merke, uden at tænke
paa, hvilken uret man begaar ved saaledes at skjære alle over
én kam.
Saa ganske uden overgange kom dog dekadencen egentlig ikke
til os. Det formidlende element dannes nemlig af Jaroslav
Vrchli-cky. Den yderste fløi af vor dekadencegruppe, der har stillet sig i
sterk opposition til ham, benegter vistnok dette; men det er dog sandt
alligevel. Ti det var ham, som aabnede os portene til den
romanske verdens kunst, og derved lærte vor ungdom det franske
Par-nasse, de nyere italienere og provençalere at kjende. Dermed var
engang for alle hiteressen ledet mod denne kant, og fra troen paa
den alene saliggjørende Victor Hugo til troen paa de alene
saliggjørende Baudelaire, Verlaine og Maeterlinck var veien ikke lang. Og
dernæst er Vrchlicky’s egen poesi som et slags foreløbig kursus for
en ung mand, der vil lære at tænke og føie dekadent; en uhyre harpe,
i hvis strenge næsten alle akkorder i den europæiske digtersymfoni
klinger igjen, en rig skole i kunstnerisk eklekticisme og dilettantisme..
Vistnok har Vrchlicky overalt undgaaet de yderste konsekvenser, men
de blev snart naaede af hans efterfølgere, efterat de havde trukket det
eneste element, som han aldrig forstod, naturalismen ud af hans kilder
og derpaa ha^de „overvundet" den.
De første dekadenter stod imidlertid udenfor naturalismen. De
slutter sig nøie til Vrchlicky og den franske Pamasse-skole. Man ser
det bedst i digtsamlingen Ruzovy ker (o: rosenbusken) af Jaroslav
Kvap il. Vrchlicky selv indførte i en fortale, den unge lyriker for
publikum paa den ene side som sin egen elev, paa den anden side med
henvisning paa hans indre slegtskab med nogle remmede mønstre,,
blandt hvilke han specielt nævnte Baudelaire og Poe. Disse to er
det ogsaa, som — ved siden af gjenklang fra trouvéredigtningen — mest
skinner igjennem disse melodiøse og fintbyggede strofer. Bogen er
eiendommelig ved en sødlig svælgen i delikate former og de fineste essencer
„Samtiden." 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
