Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - George Fonsegrive: Hedenskab og kristendom - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
betragtet guderne som mystiske ildgjerningsmænd, som man skulde
vogte sig mod, — eller de som Ravaisson tænker, oprindelig har villet
erhverve sig godgjørende guddommes gunstbevisninger, — saa har de
under enhver omstændighed i religionen søgt et middel til lykke og
frelse, og de har grundet sine religionsøvelser paa troen paa et slags
■overenskomst eller pagt, som de kunde slutte med guderne.
Den naturligste tanke, der frembød sig for mennesket, naar det
var overladt til sig selv, var at betragte denne overenskomst som en
slags handel, hvor enhver af de kontraherende parter garanterede sin
modpart visse fordele i bytte for visse andre. Do ut des. Men da den
menneskelige indbildningskraft var alene om at udfinde kontraktens
bestemmelse, er det klart at den, opfyldt som den til enhver tid er af
egeninteressen, maatte tendere mod at indskrænke menneskets skyldighed
mod guderne til det mindst mulige. Og dersom man af og til træffer
paa religiøse sedvaner, der af mennesket kræver en virkelig
viljesanstrengelse og et sandt ædelmod i offeret, selv om disse sedvaner ikke
har været opfundne og overdrevne af presternes tyranni og
begjærlighed, — saa kan man dog ikke udenfor de jødiske og kristne skikke
paavise nogen, som kræver forsagelse af hele ens væsen, et
fuldstændigt offer af viljen. Den menneskelige vilje kan nok finde sig i et
offer, som koster lidelse, men den finder sig kun i det for at drage
fordel af det. Og naar engang pagten er sluttet og ritus er ordnet,
saa vil mennesket, selv om han ikke søger at snyde sig undaf, dog
ialfald søge at holde sig inden sin kontrakts strikte grænser og ikke
give guderne mere end minimum af den skyldighed, han har
samtykket i.
Dette er, naar man tænker nøie efter, den væsentlige forskjel
mellem kjødets religioner og aandens religion, mellem hedenskab og
kristendom. De andre forskjelligheder er vivæsentlige. Gudernes antal
har i denne forbindelse lidet at sige. En muselman eller en
ny-platonisk tilbeder af den store Ene er og bliver lige hedenske i aand
som en fétis ch dyrk ende australneger eller en samtidig af Homer. Selv
en farisæisk jøde, der er slave af formerne, og som med sine
lovbestemte gode gjerninger haaber at sikre sin og Jerusalems lykke, er
imbueret med hedenskabets aand.
Hedenskabets væsen bestaar i at ville gjøre guderne til villige
udførere af menneskets vilje, medens kristendommen tvertimod lærer
mennesket at gjøre Gruds vilje. I den hedenske opfatning er guderne
menneskenes tjenere; i den kristelige opfatning er Gkid herren, og
mennesket blir tjeneren. Dette vil vi fastholde og bevise af historien.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
