Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aagot Ræder: Kvinden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
med de søger at fylde sin tomhed, er et fremmed, uorganisk,
forstandsmæssigt indhold."
Hvoraf altsaa fremgaar, at kvinderne, dengang de optog kampen
for sin frigjørelse, ved at vende sig mod manden, vendte sig mod
sin egen lykke; ti, efter fru Marholms opfatning, er det manden,
kjærligheden til manden, forholdet til ham, som alene kan fylde
kvinders tilværelse. Selv rigt udstyrede kvinder, som en Sonja
Kowalew-sky, fru Edgren etc. forsmægter midt i sin intellektuelle overflod, foreli
de er kvinder og som saadanne kun kan faa sin tomhed udfyldt
ved manden.
Rigtignok antyder fru Marholm selv under sin videre
fremstilling, at manden- naar alt kommer til alt, kanske ikke er
denne sin opgave ganske voksen. I denne forbindelse citerer hun
den engelske pseudonym George Egerton: „Mangen kvinde, som
er kvinde i høieste potents, fjerner sig fra manden og mønstrer
ham kritisk. Du?! — nei, da heller ikke elske nogen." „Hun
staar foran ham, denne røgende, elskende, spisende organisme.
Gud, hvor kjedelig, — hvor kjær, og hvor kjedelig."
Dette problem: manden som kvindens udfyldelse og dog ikke
sin naturlige opgave mægtig, søger fru Marholm ikke for alvor at
løse. Der antydes en mulighed for, at manden kan blive større,
mere værdig sin opgave, end han nu er. Et overmenneske kanske,
(ä la Nietzches) stor nok til, at kvinder kan finde sin lykke ved at
sidde for hans fødder. —
Og heller ikke om os kvinder, synes fru Marholm at tro, at
vi hidtil har lagt vort væsen fuldt ud for dagen. Hun ligesom
venter, at noget oprindeligt, nu neddæmpet skal aabenbare sig, naar
kvinder faar udvikle sig frit, efter egne indre love, ikke som nu
formede efter mænds yndlingsforestillinger. Hvori dette skal bestaa,
derom synes fru Marholm selv kun at have en uklar forestilling, i
sin søgen mener hun at merke en luftning deraf i George Egertons
„Keynotes", — men idethele, trods en glimrende fremstilling, trods
sterke udtryk og paastande har fru Marholm ikke formaaet at yde
noget positivt nyt, — hendes bog ender med et spørgsmaalstegn;
det overlades til enhver af os at definere dette betydningsfulde:
vor naturs dunkle grundvold.
„Kvindernes bog" maa altsaa opfattes som et udfald mod
kvindesagen paa dens nuværende trin og som en fremstilling af en aldeles
afvigende opfatning af kvinderne.
Hvad det første angaar, vil vel mange med mig yde fru
Marholm sin tilslutning. Opfattet som direkte vei til kvinders lykke,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
