Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aagot Ræder: Kvinden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
har kvindesagen hos os med sin nuværende ensidige retning forfeilet
sit maal. Ofte faar man indtryk af, at dens talsmænd, optaget
med sin kamp for anerkj endelsen af kvindernes ret, har tabt
forstaaelsen af, hvad der er deres natur og til alle tider har betinget
deres lykke, — lykke opfattet i bedste forstand, som harmoni,
overensstemmelse med sig selv.
Istedetfor ved et stadig videre syn at samle fler og fler om
sig, har man snevret sagen ind og derved tabt sympati og
tilslutning. Hvor mange t. eks. af de travle husmødre rundt o in i de
tusen hjem staar ikke sky og fremmede overfor dens arbeide, fordi
man ikke har formaaet at anslaa de rette strenge. Med en
ensidig opfatning af kvindens væsen som udgangspunkt, har man søgt
at forcere hende mod noget, hun ikke af naturen er skikket for,
mod erhverv, som nok, oftest til nødtørft, stiller det materielle krav,
men negter kvinden i hende luft og udvikling, — mod stillinger i
livet, hvor hun i høiden kan gjøre sit arbeide lig es aag o dt som
en almindelig mand, sjelden bedre.
Fru Marholms fremstilling derimod af kvinders virkelige natur,
saavidt hun mener at kjende den, af deres savn og længsel som
kvinder, forekommer mig baade misvisende og farlig, misvisende
som en halv sandhed altid er det, farlig, fordi den bærer præg af
den sandhed, den kun er en del af.
Mod fru Marholms med vilje tilspidsede udtalelse: „Kvinden
er, sjælelig som fysiologisk, en kapsel om et tomt rum, som først
manden maa komme for at udfylde" maa efter min opfatning først
og fremst hævdes: Fysiologisk som psychologisk er
moderlighed det kvindelige væsens kjærne.
Paafaldende er den sky, vor* tids kvinder lægger for dagen,
naar det gjælder at vedkjende sig dette faktum, som dog, engang
erkjendt, kun kan hæve os i vore egne øine, skabe den selvfølelse,
vi i virkeligheden længe har savnet, som den maa savne, der ikke
er sikker paa sig selv. Skulde ikke aarsagen være, at man har
vænnet sig til, fra barnsben af lært, kun at se begrebet det
moderlige i forbindelse med forholdet til manden og derved i et slags
afhængigt forhold til ham, som synes vor tids frigjorte kvinder et
skaar i deres menneskeværdighed? Om saa er, kunde det være
paatide, at en værdigere opfatning af det bedste i os gjorde sig
gjældende. Det er vistnok saa, at det moderlige faar sin
ligefremmeste udvikling i egteskabet, og at en mor, som sidder med sit
barn ved brystet altid vil blive dets typiske billede. — Kvinder,
som har oplevet en saadan stund, kan bevidne, at den medfører
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
