Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aagot Ræder: Kvinden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
med i dens tilblivelse. Trods disse kvinders modstandskraft vil
der komme en tid i deres liv, da „deres naturs dunkle grundvold"
det moderlige i dem gjør sig gjældende og fordrer sin ret, at faa
løse sin livsopgave. Mange har kjæmpet sig gjennem denne periode
og gaaet ud af kampen beseiret og med et nyt syn paa sig selv
og sin bestemmelse, et varmere, lykkeligere, der altid skulde finde
sig en virkekreds efter sin nye overbevisning, — andre gaar ud af
den koldere, bitrere, i endnu større modvilje mod dette, deres
natur, trods alt, er underlagt.
Hos begge kan man kun beklage en ødslen af kræfter i et
misforstaaet øiemed, vi kanske af kamp mod noget, som ikke kan
bevises uden ubodelig skade for det bedste i os. Denne type avledes
af misforhold, som det staar til os selv at bedre.
For, kan der være tvivl om, at vi kvinder med den selvfølelse,
overensstemmelsen med sig selv giver, den manden har, og som
gjør ham imponerende, vil formaa alt, at solidaritetsfølelsen vil give
os styrke til at sætte igjennem alt det, vor natur fordrer af vore
ydre forhold, — ligesaavist som manden har opnaaet det samme
paa aldeles lignende maade.
Spørger man, paa hvilke omraader disse kvinders bevidste
magt skal gjøre sig gjældende, kan dertil svares: den vil gjøre sig
gjældende saavel indad paa hjemmets og egteskabets omraade, som
udad paa det ydre samfunds. Mange opgaver venter gjennem den
sin løsning, og disse opgaver vil udføres vel i samme mon, som de lægger
beslag paa denne vor særegne naturgave, dette das ewig weibliche,
som er moderfølelse.
Det mere udviklede trin, kvindeemancipationen synes at have
naaet i Amerika og England, peger mod en retning, den ogsaa hos
os maa tage for at vinde kvinders almene tilslutning. Hjemmets,
barnets, slægtens lykke er vel den drivende kraft i de amerikanske
kvinders kamp for afhold og sedelighed. Vi ser i den
moderligheden, udrustet med sin naturlige myndighed, værne om hjemmets
fred og hellighed. Hvad egteskabet angaar maa der peges paa
den ansvarsløshed overfor slægten, hvorunder nu saamange
egte-skaber bliver til. Naar man ser, hvad mænd paa andre omraader
har udrettet og hvor lidet paa dette specielle, trods dets betydning
for alle, bringes man til at tro, at aarsagen maa ligge i, at de er
mænd. Her er netop nu et felt, hvor det moderlige kan og maa
gjøre sig gjældende, d. v. s. en oplyst, retledet moderfølelse, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
