Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jens Raabe, cand. mag.: En historiker om historiens tre mestre: Renan, Taine, Michelet - Taines personlighed og verk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
ingenlunde forbundet med en svag karakter; tvertom har faa mennesker
vist en saa modig oprigtighed og redelighed som han. Han kunde
ikke engang forstaa, at personlige hensyn kunde hindre nogen i at
sige sin alvorlige mening om et spørgsmaal. Man erindrer, hvorledes
han flere gange for sin overbevisnings skyld ofrede sin stilling og
sine udsigter, ligesom han tog de voldsomste angreb paa sine ideer og
skrifter med den største ro. At besvare dem faldt ham ikke
ind-det gavnede ikke videnskaben.
En saadan karakter, et saadant liv og arbeide karakteriserer
vismanden. Han beundrede og praktiserede den menneskelige, opnaaelige
dyd. Hans ideal var ikke den kristelige askese, Epiktets ubøielige og
stive stoicisme; det var Marc-Aurels „stoicisme attendri et
raison-nable". Hans liv stemmede forunderlig med dette ideal; det er det.
bedste, som kan siges om Taine.
Fra et intellektuelt synspunkt spores hos Taine indflydelse fra de
forskjellige milieuer, hvori han bevægede sig. Man træffer mindelser
fra romantikken, som beherskede kunsten og livet i hans ungdoms
dage; men hans instinkter var fremforalt klassiske; han foretrak Musset.
for Y. Hugo og Lamartine. Universitetsuddannelsen udviklede hos
ham visse sider af Vesprit classique: trangen til at generalisere og
abstrahere med udpræget sans for systematik. Han færdedes meget
blandt fysiologer og læger; som disse kom han"til at stille alt i rapport
med det fysiske livs fænomener og underkaste det en alment
gjældende determinisme. Helst omgikkes han dog kunstnere. Han saa
natur og historie med malerens øie, læggende særlig vegt paa alle
spørgsmaal vedrørende farve, klædedragt, seder og skikke, kort sagt
al ydre „de’cor", hvori han troede at se det indre livs aabenbarede.
Af alle store franske forfattere er Taine den, hvis deskriptive
fremgangsmaade mest minder om maleriets teknik.
Hvad var nu Taines „faculté maitresse", den som beherskede alle
hans forskjelligartede evner og anlæg? Uden tvil den logiske kraft.
Den er hans storhed og svaghed, nøglen til hans magt, men ogsaa til
hullerne i hans bygning. Ethvert af hans problemer føres tilbage til
de enkleste formler. Ligeoverfor en forfatter eller kunstner paaviser
han først racens og milieuets indflydelse, og naar han saa har grebet
hans individualitets herskende evne, udleder han deraf alle hans
handlinger og arbeide. Denne Taines logiske stringens bestemmer hans
lære, som er den mest ubønhørlige determinisme. Denne er for ham
grundlaget for ethvert fremskridt og al videnskabelig kritik, og han
søger deri forklaringen til de historiske kjendsgjerninger, saavelsom
aandens arbeide. 1 sin absolute determinismes navn ser Taine i enhver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
