Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jens Raabe, cand. mag.: En historiker om historiens tre mestre: Renan, Taine, Michelet - Taines personlighed og verk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
kjendsgjerning et nødvendigt element af en gruppe kjendsgjerninger
af samme natur, som bestemmer den, er dens aarsag. Enhver saadan
gruppe er atter betinget af en almindeligere gruppe, og man kunde
teoretisk stige fra gruppe til gruppe, indtil man fandt en eneste aarsag,
som er alt levendes betingelse.
Under Taines hænder blev alle litterære og estetiske fænomener
historiske. Hans verker betegner den sidste afslutning af en udvikling,
hvorved den litterære kritik er blevet et udtryk for historien. Taine
saa i litterære arbeider først og fremst de kosteligste dokumenter,
historien har at opvise, og paa samme tid et nødvendigt resultat af den tid,
som har frembragt dem. Hans „Tite-Live" er et forsøg paa at
klargjøre den romerske aand; hans „engelske litteraturhistorie" er den
engelske civilisations og den engelske aands historie; hans „Voyage
en Italie" og Philosophie de VArt" er det italienske, nederlandske
og hellenske samfunds historie i visse perioder. I Taines øine er
litteraturens og kunstens historie et fragment af menneskets naturhistorie,
som igjen er et fragment af universalhistorien. — Naar han beskriver
et land, er det for at gjøre dets indbyggere forstaaelige: beskrivelsen
af et folks seder og liv tjener til at forklare dets følelser og tanker.
Taine eier en forunderlig evne til at anskueliggjøre de forskjelligste
kulturers og samfunds yderside og frembringe et totalbillede ved
ophobning af enkeltheder og ved heldigt valg af karakteristiske træk. Her
viser han sig som en stor historisk maler. Han søger i historien de
fuldkomneste typer for de forskjellige arter af „l’animal humain
I egenskab af naturalist interesserer de ham alle, allermest de, som i
høieste grad virkeliggjør typen — ligegyldig hvad slags denne er. —
Den klarhed som Taine fortrinsvis skyldte sin filosofiske
determinisme, fulgte ham dog ikke til det sidste. Hans sidste arbeide
„Det nuværende Frankrigs oprindelse" staar i saa maade i
skarp modsætning til lians andre arbeider. Han nøier sig ikke her
med at beskrive og analysere; han optræder som den vrede dommer.
Istedenfor i det gamle styres fald, i revolutionens voldsomhed og
keiserdømmets hæder og tyranni at se en række nødvendige,
uundgaa-elige kjendsgjerninger taler han om feil og forbrydelser; han lægger
ikke paa skrækstyrelsen det samme maal som paa Italiens og Englands
revolutioner. Han som er saa overbærende mod det 15de og 16de
aarhundredes kondottierer taler med virkeligt had om Napoleon, det
19de aarhundredes kondottiere, som dog ogsaa i hans øine er en af
de mest storslaaede „animaux humains", som nogensinde har betraadt
historiens skueplads. —
Taine er blevet haardt lastet for denne sin inkonsekvens. Vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
