Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - George Fonsegrive: Hedenskab og kristendom - V - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
skridt følte den menneskelige stolthed et slags rus. Man erklærede,
at fra mi af var verden uden mysterier, og at det alvidende menneske
snart kunde love sig alt og tillade sig alt.
Hedenskabets drøm holdt paa at bli virkelighed. Istedetfor de
detroniserede guder skulde nu naturens betvungne kræfter bli
menneskets lydige tjenere. Horisonten aabnede sig for et liv i ubeskaaret
skjønhed og uendelig storhed. Mennesket vilde bemægtige sig
herredømmet over tingene, det havde kun et skridt at gjøre for at naa det,
og det udstrakte allerede haanden.
VI.
Men i dette øieblik opsteg fra jorden smertensskrigene fra
de svage og smaa, som knustes under den industrielle
konkurrences jernlove. Og i dette øieblik var det ogsaa, at de lærdeste
opdagede, at naturens sidste vanskeligheder forøgedes for det undrende
øie, jo mere man søgte at klare dem. Vi ved sagtens endel, men det,
som vi ved, er ingenting ved siden af det, som vi ikke ved. Vor
videnskab er paa alle kanter fuld af huller, som den gamle filosofs
kappe. Og den intenseste refleksion ender med at overbevise os om,
at den menneskelige tanke aldrig vil blive istand til at sammenføie de
forskjellige naturfænomener paa en for os klart forstaaelig maade.
Skyggen af et stort mysterium reiser sig og forlænger sig over vore
tanker. Bag tingenes dække er det ulæseligt ubekjendte.
Og et maaske endnu større mysterium svæver over vore skjæbner.
Skjønt vi har mere magt, saa er vi dog ikke lykkeligere. Vore ønsker
vokser, eftersom vi ser os i stand til at tilfredsstille dem, og altid
opstaar der en eller anden hindring, som forbyder deres virkeliggjørelse.
Selv for de voldsomste er der en sidste grænse. Det er vor
organismes og selve vort livs skrøbelighed.
Man har da overbevist sig om, at videnskaben kun kunde yde
lykken dens ydre og materielle betingelser, men dens indre, dens
egentlige marv, glæde, tilfredshed, sjælefred, det var videnskaben ude
af stand til at give. De, som havde sat alt sit haab til videnskaben
og, som moderne hedninger, havde villet underkaste tingene under den
menneskelige viljes love, de har maattet erklære sin lykkedrøm for
en illusion og livet for bankerot.
Men alle de derimod, hvem haabet bærer oppe og stimulerer til
handling, er komne til det resultat, at vil man opnaa lykken, maa det
ske gjennem anstrengelse og offer. De tror, at overensstemmelsen
mellem universets eksistensvilkaar og den menneskelige vilje kun kan
frembringes ved at løse denne vilje fra sine individuelle ønsker og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
