Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - George Fonsegrive: Hedenskab og kristendom - VI - J. Flodstrøm: En socialkapitalistisk samfundsorden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111
underkaste den de suveræne love, som regjerer verden og samfundene.
Og saaledes er da blandt vor tids bedste og høieste aander det
væsentlige af den kristne aand gjenoprettet. Det, som man kalder
neo-kristendom og neo-mysticisme kan ikke defineres paa en anden
maade.
Og det er i sandhed kristendommens aand, som besjæler disse
mænd, unge eller gamle, kirkelig troende eller kun beundrere af
evangeliet, som vil overbevise sin samtid om, at den store lov, hvorpaa
alle samfund hviler, er loven om kjærlighed, selvfornegtelse og
offervillighed. Ti hvad andet er det, de igrunden siger, Vogüé,
Desjar-dins, Secretan og Ravaisson?
Maaske vil disse mænd, som endnu ikke tilhører kirken, føie sig
kaldede til at gaa endnu videre. Det er tilladt at haabe, at de vil
indse, at den selvfornegtelse, de forkynder og kræver, ligger over de
menneskelige kræfter. Og da vil de, idet de er henviste til det
mystiske ubekjendte, som vi netop talte om, paakalde det som en
hjælpende magt, de vil paakalde dets naade, de vil foreslaa det med
offeret af hele sin vilje, at slutte en ny pagt, en ny alliance med de
nulevende slegter; forgrædte vil de knæle ned, og naar de reiser sig,
vil de istedetfor det ubekjendte, som de troede at tilbede, se den
store Korsfæstedes blege hoved hæve sig paa himmelen, den
korsfæstede, som bøier sig ned mod dem og strækker dem sine arme
imøde.
George Fonsegrive.
En socialkapitalistisk samfundsordning.
Vi staar ved slutningen af et aarhundrede, der for den civiliserede
verden snarere kan betegnes som den økonomiske omvæltnings end
som den jevne økonomiske udviklings tidsalder. Det er opdagelsen
af dampkraften og opfindelserne til dens anvendelse, som har frembragt
denne omvæltning. Den er det, som saaat sige med et slag har
muliggjort et mangedobbelt, i enkelte tilfælde et hundrede, ja
txisendobbelt forøget udbytte af det produktive arbeide. Det er en
opdagelse uden sidestykke i en mere end tusenaarig civilisation, en
opdagelse, som kan tænkes at indtræffe en eller et par gange i
menneskehedens historie, men sikkert ikke ofte.
Vi, det nittende aarhundredes børn, har levet paa frugterne af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
