- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Syvende aargang. 1896 /
113

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Flodstrøm: En socialkapitalistisk samfundsorden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

113

længe, at man har begyndt at anse det for at være en nationaløkonomisk
saakaldt lov. Men loven vil ikke længere holde stik. Kriser har vi
nok; men de er ikke store, og de indtræder oftere; ja man kan sige,
at vi nu i adskillige aar har levet under en permanent krise, en
almindelig depression, under hvilken der ganske vist nu og da har været
tegn til lysning, men den livligere stemning, som har været rent
tilfældig, har aldrig havt nogen varighed. Hvorledes det vil gaa, om der
snart igjen vil indtræde en ny virkelig opblomstring, derom vil jeg
ikke vove at udtale nogen spaadom. Men nogen sikre tegn paa en
saadan findes for øieblikket sikkert ikke.

Hvad Nordamerika angaar, saa tør man vel ogsaa anse dets

kolonisation fra Europa for væsentlig afsluttet. Den hidtil uafbrudte

-i

udvandring er pludselig stanset. Vistnok findes der endnu vidtstrakte
felter for økonomisk kultur, men de sociale forholde i den nye verden
trænger en lang tid for at komme ud af den gjæringstilstand, hvori
de befinder sig som en naturlig følge af de mangeartede elementer,
hvoraf den store nation er sammensat, og hvormed den er bleven
opblandet. Og naar gjæringsprocessen en gang er over, saa turde den
udvikling, som verdensdelen er istand til, ikke være væsentlig større
end den, som fremdeles er mulig inden Europas grænser.

Stiller man sig nu klart for øie, at det nittende aarhundredes
økonomiske udvikling ikke har været nogen normal foreteelse; at den
gamle samfundsbygning under dens forløb har gjennemgaaet en
grundig ombygningsproces efter et ganske nyt system; at den nye
samfundsbygning ikke har behøvet at holdes inden de samme snevre grænser
som den gamle, men at et udstrakt, hidtil saagodtsom ubenyttet felt
har muliggjort dens opførelse i dobbelt saa stor maalestok som før;
at ombygningsarbeidet paa den gamle byggeplads nu i hovedsagen
kan ansees som færdig, og at det nye omraade for sine bedste deles
vedkommende allerede er okkuperet; — tar man tilbørligt hensyn til
alt dette, saa bør man ikke undres over, at der begynder at
vise sig afmattelse i bygningsvirksomheden, og man burde erkjende,
at disse tidens tegn er værd alvorlig opmerksomhed.

Men — vil man indvende — opfindelsernes tid er endnu ikke
forbi. Ingen kan vide, ingen kan endog ane, hvad fremtiden i
saa-henseende bærer i sit skjød. - Alt, hvad vi har seet i dette
aarhundrede, bringer os til at haabe, at storartede muligheder fremdeles vil
aabne sig for menneskeheden, og at nye landomraader stadig vil
udvindes tor menneskelig kultur. Elektriciteten har endnu ikke paa langt
nær faaet den anvendelse, den kan faa; solvarmen og mange andre
naturkræfter er aldeles ikke tilgodegjorte; selve den frie luft vil
en-„Samtiden". 8

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:16:50 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1896/0121.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free