Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Flodstrøm: En socialkapitalistisk samfundsorden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
staar udenfor samfundets kultursfære? Der er ikke tale om, at alle
skulde ha opnaaet dannelsens høidepunkt; dette er utænkeligt og
for-blu* utænkeligt i et menneskeligt samfund. Man kan ikke vente, at
den store masse af kropsarbeidere under privatkapitalismens og
den frie konkurrences vælde skal opnaa en nævneværdig høiere
dannelse, end den for øieblikket besidder. Men det er nok, at
muligheden for en høiere dannelse er opnaaet af alle, og at bevidstheden
om dens værd har gjennemtrængt hyert samfundsindivid. Er blot det
tilfældet, saa er der ingen fare for, at kulturen skal sættes paa spil,
derved at kapitalen overlades i samfundets hænder.
Kapitalens frigjørelse for den privates herredømme — det er det,
som staar igjen, inden man kan begynde at tale om nogen
retfærdighed i spørgsmaalet om livsvilkaarenes fordeling. Vi har nu nærmest
at undersøge, om den ogsaa vilde medføre praktisk nytte.
En blandt privatkapitalismens hovedulemper er den vanskelighed,
arbeidsgiveren har for at skaffe den for sin bedrift
nødvendige kapital. Det er vistnok ikke regelen, at arbeidsgiveren selv
d. v. s. hovédlederen af et arbeide og den, som bærer det økonomiske
ansvar for den, selv er kapitalist; og om han selv eier formue, saa
hænder det dog ofte, at denne allerede fra begyndelsen af er
utilstrækkelig eller findes at være det senere. Han maa altsaa i regelen
se sig om efter penge og forsøge at faa laan hos private personer.
Hvilke urimelige vanskeligheder og ulemper dette laanesystem
medfører, er noget, man ialmindelighed ikke er vant til at være synderlig
opmerksom paa. Det ligger ikke i socialdemokraternes interesse at
paavise, at der ogsaa eksisterer vanskeligheder for arbeidsgiveren.
Hans bekymringer udbasuneres ikke og tudes os ikke i ørene som
arbeiderens; og vi er saa vante til systemet, at vi næsten betragter
ulemperne ved det som et nødvendigt onde, som det ikke lønner sig
at klage over. Hvormange lovende foretagender er der ikke, som
allerede strander i begyndelsen af mangel paa kapital; hvormange er
der ikke, som maa nedlægges paa grund af tilfældige ugunstige
konjunkturer, og som kunde holde sig længe, hvis de bare havde formaaet
at overleve krisen. At hjælp kan opnaaes, beror i de fleste tilfælde
paa en tilfældighed — formaaende og indflydelsesrige venner o. 1. Og
er hjælpen utilstrækkelig, saa er man endnu værre stillet, end om den
var udeblevet helt og holdent. Saaledes gaar det ene foretagende
tilgrunde efter det andet, ruinerer eieren, sætter hans arbeidere uden
brød og bidrager ofte til andres fald. Mangt et selvmord, mangen en
forfalskning og en utallig mængde svindlerier har sin grund i disse
vanskeligheder for at skaffe anlægs- og driftskapital, og uberegnelige
er de tab for samfundet, som har sin rod i disse usikre tilstande.
Specielt er det i vore dage vanskeligt for jordbruget at anskaffe
sig den nødvendige kapital. Trods hypotekvæsenet, som letter laanet
af penge, er det, da en stor del af jorden allerede er bleven pantsat,
kommen i den stilling, at det — som prof. Eahlbeck siger i sin bog
„Stand och klasser" (Lund 1892) „før eller senere vil vise sig
nødvendigt at overflytte eiendomsretten til jorden til almenheden"–-*)
*) Paa grand af de mange henvisninger til dette arbeide, som her
forekommer, vil jeg bemerke, at planen til og de fleste enkeltheder i denne afhandling
var færdig, længe før prof. Fahlbecks arbeide var udkommen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
